Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et hylende Uhyre af en Helvedshund sluppet løs
i Skoven; men det var Woj, der igen var paa;
Sporet og gik paa, saa Sne og Kviste spøjtede om
den. Den halsede ikke. Det var et eneste hæst,
langtrukkent, vanvittigt Hyl, der stod ud over
dens røde, hængende Tunge. Den var i en Til-
stand, hvor den hverken skyede Vand eller Ild
eller Skud, og den vilde, hvis det skulde være,
blive ved med at mase frem over dette Spor,
til den styrtede med Snude og Forben strakte for
aldrig at rejse sig mere. Jeg har aldrig set en
Harehund, der gik saa rasende paa som Woj
denne første Gang, da den overvandt sig selv og
sin Skræk for Haren og Skuddene, der fulgte med
Støverhaandteringen.
De laa længre ude paa en større Kres, kunde jeg
høre, og jeg løb derfor ned langs med den aabne
Kile i Skoven, mens Woj nærmede sig mere og
mere. Der kunde ikke være langt imellem den
og Haren, og de maatte næsten samtidig komme
til Syne, hvis de blot kom ud, hvor jeg stod.
Nærmere og nærmere lød Wojs Halsen, der nu
kun var et hæst Bjæf. Hvis Haren ikke sprang
af lige i Skovkanten, maatte den vise sig hvert
Øjeblik. Men den vilde komme over den aabne
Plads i vældige Spring. — Blot jeg ikke skyder
forbi! . . . .
Der sprang et graat Dyr ud af Skovkanten
paa den anden Side og kom ned forbi mig i en
spids Vinkel med en saadan Fart, at Øjnene knapt
kunde følge med, mens jeg pegede med Bøssen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
