Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den slæbte sig hylende og bidende om sig ind
i Krattet.
Jeg sprang lige fra Grenen ned i Sneen og
styrtede efter den.
Da den saa mig, gjorde den Holdt og huggede
rasende efter mig. Den skar Tænder og gjorde
Forsøg paa at springe op paa sin gennemskudte
Bagdel. En hæs, fortvivlet, hadefuld Knurren stod
ud af dens forvredne Kæber.
Jeg er ikke ond af mig i Almindelighed, men
jeg saa med dyb Lindring ind i disse hede, ly-
sende Vilddyrøjne, og jeg syntes, det var altfor
snart, da jeg jog den et andet Skud lige ind i
det dampende Gab.
Jeg løste den ulykkelige Hund og hørte den
hyle paa sin halsbrækkende Flugt hjemover, mens
jeg slog Strikken om Ulvens Hals og klyngede
den op i Fyrretræet, for at Woj kunde faa Ro i sin
Grav nedenunder.
— Imorgen, — tænkte jeg, —er det graa Udyr
stivfrosset, og naar Vinden løber gennem Krattet,
griber den fat i det kantede, frosne Ulvekadaver
og svinger det frem og tilbage, saa det hugger
klaprende som tørt Træ mod Fyrrestammen, og
det forvredne, tænderskærende Fjæs griner af det
hele, og den gulgraa, buskede Hale fejer let gen-
nem Luften.
Men naar saa Foraaret kommer, vil det krybe
med blege, sultne Orme i den, indtil den bliver
helt levende igen, og store, blanke Spyfluer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
