Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i sin hvide Silkedragt saa ud som en lille, for-
vildet Engel med gule Lokker og bleg, gennem-
sigtig Hud. Hun sænkede Øjnene mod de smaa
Fødder, da han rakte hende en matrød Sten med
hvide Aarer. Den var slebet i Form af et Æg og
brændte med en tung, indadvendt Glans i hans
haarede Haand.
— Kristus er opstanden, — sagde han, da hun
med sin spæde, rystende Haand usikkert tog
Stenen, og hans Ansigt lyste ligesom den med
tung, indadvendt Glans.
Natalia rakte ham Haanden:
— Sandelig er han opstanden, — svarede hun
halvhøjt.
— Hvad, vil De ikke kysse mig, — sagde han
drillende.
— Ja, hvad er det for nogle Kunster med
dig, — lo gamle Lukin. — Det manglede bare paa
den lyse Opstandelsens Dag! —
— Hun er endnu en dum, lille Pige, — føjede
Fru Lukin ærgerligt til.
Natalia blev staaende. Hun rystede over hele
Kroppen og lod sig modstandsløst kysse af Bog-
dan; og hendes Øjne, der bad som et saaret Dyrs,
lokkede to store, brændende Pletter frem paa hans
Kinder.
Natalia kunde ikke spise noget, sagde hun.
Hun var ikke rask. Og et Øjeblik efter løb hun
bort og op til sig selv.
Det passede forøvrigt godt, saa forstyrrede
hun ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
