Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op ad Dagen kom hans Bryllupsmarschaller
kørende. De var en lille Smule ærgerlige over,
at han ikke havde indbudt dem til Gilde den sidste
Aften for efter Skik og Brug paa en anstændig
Maade at tage Afsked fra Ungkarlelivet, men naar
han var sær, fik det jo blive derved.
I et langt Tog kørte de over til Lukins, hvor
hele Huset var fuldt af Gæster. Men de kørte
lige forbi op til Kirken, og Bogdan gik alene
ind med sin Forlover.
Lidt efter lidt kom alle de andre, de gifte
Damer, Herrerne og tilsidst Natalia med alle sine
Brudepiger. Hun var bleg som den hvideste Blom-
sterkalk, der udfoldedes i Solen og skælvede for
Natten. Hun havde grædt, grædt som en Jomfru,
der ren og uden L}rde ofres med koldt Blod af
sit Folk til Livets Minotaurus.
Om Aftenen havde hun og hendes Veninder i
den store Badstue beredt sig til Offerdagen, og
om Morgenen havde de smykket hende med
Kransen og Sløret, mens bitre Taarer faldt fra
hendes Øjne som dyre Perler, der knuses under
blinde Fødder. Og ingen havde forstaaet hende,
da de alle til Afsked sad i Kres om det store
Bord i hendes Barndomshjem. Hendes Veninder
havde kysset hende, og Forældrene havde vel-
signet hende, som var hun en dødsdømt, der for-
lades af alle, overantvortes til den sidste, tunge
Gangs forfærdelige Ensomhed.
Bogdan rettede sig, saa han følte alle Muskler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
