Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stramme, da han saa denne Jomfru med det til-
slørede, bøjede Hovede ved Siden af sig, følte
hendes Hjærte banke og trække sig angstfuldt
sammen.
Han hørte intet andet end hendes Hjærtes
Banken, følte kun denne Bevidsthed om en uhyre,
umenneskelig Ret til Vold, der udtales og be-
vidnes af Folkets Udsendinge. Han mærkede ikke,
at alle de unge Piger forlod Kirken, før den Bøn
om Manden og Kvinden blev fremsagt, der skjuler
noget i sig, som Piger ikke maa høre eller vide,
men kun skælvende ane, at den store Minotaurus
ikke skal vrage dem. Og da Bogdan og Natalia
kørte bort fra Kirken med de brændende Vokslys
i Hænderne, syntes han, at de lyste i mørke
Hvælvinger, hvor han famlende søgte hendes Slør
for at gribe og sønderslide det.
Ved det store Gæstebud, som fulgte efter, var
Bogdan udadtil helt Herre over sig selv. Han
skæmtede og lo til alle Sider og legede med Natalia
som Katten med en halvdød Mus.
Efter hver Ret raabte Gæsterne: Gorko!
Gorko! Det er bittert! — indtil Brudeparret
rejste sig og kyssede hinanden. Ogsaa gamle Lu-
kins maatte op og kysse hinanden, og der faldt
mangen daarlig Vittighed fra disse grove, ædende
og drikkende Folk, der med brede, tunge Fødder
tramper frem gennem Livet, gennem dets stride
Stub og gødede Brak og grædende Blomsterbede
uden Forskel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
