- Project Runeberg -  Jagt paa Dyr og Mennesker /
79

(1908) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Hunting and wildlife, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogdan havde paa en fin Maade ladet gamle
Lukin forstaa, at han ikke satte Pris paa, at de
overnattende Gæster den næste Formiddag kom
over til ham „for at vække det unge Par“.
Det fandt han overflødigt.
Natalia omfavnede sine Forældre, og uden at
nogen lagde Mærke til det, førte Bogdan hende
ud og bort, som man leder en maanesyg ved
den viljeløse Haand.
Han talte hele Vejen med hende, talte mildt
og beroligende, som man taler med et forskræmt
Barn, men hun hørte kun i hans Ord Bruset af
Høgens Vingeslag, som Duen hører det, naar
Høgen folder Vingerne sammen for at kaste sig
over den med Næbet og Kløerne strakte.
Og hvad tænkte hun . . . Ja, spørg Vinden,
naar den løber hviskende gennem Græsset og
ringer med de blaa Klokkeblomster, naar den
hvirvlende leger med hvide Blomsterblade, der
krummer sig døende i den lyse Sommernat, og
naar den sukker gennem den mørke Fyrreskov...
......... Bogdan var rigtig godt tilpas hele den
Sommer. Der kunde ligefrem til Tider komme
et Udtryk af ubændig Glæde over hans Ansigt,
skønt det var Synd at sige, at Natalia saa glad
ud. Hun blev ved at føle overfor ham, som den
første Gang han kyssede hende i Kirken under
Paaskenatten, men der var nu noget hjælpeløst og
brudt i hendes Væsen, som om hun langsomt for-
blødte under en ubarmhjærtig og tørstig Kniv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:25:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jagtpaadyr/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free