Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogdan lo haardt og unaturlig højt ved at se
hende løbe, slæbende de aareknudede Fødder
over Gulvet og rokkende i Farten med de værk-
brudne, uformelige Hofter, og han kylede saa
i Tilgift Fluesmækkeren efter hende, saa Skaftet
traf hende i Ryggen, — afværgende slog hun i
Luften med de visne Hænder.
Da alt om Aftenen var blevet stille i Huset,
listede gamle Matrona ind i Stuerne igen med et
Talglys i den ene Haand og Fluesmækkeren i den
anden. Blødt og forsigtigt smækkede hun den ene
Flue ned fra Væggen efter den anden. Det var
det eneste i Verden, der for hende havde Be-
tydning, og al hendes Tanke, Resten af hendes
Smule Tilværelse havde samlet sig om dette ene
Punkt. Gudskelov, at hun fik Føden og Klæderne
for at holde Herren de slemme Fluer fra Livet.
Havde han jaget hende ud om Dagen, var det
naturligvis Meningen, at hun skulde smække
Fluer om Natten. — Det var vel ikke for ingen
Ting, hun kun blev kaldt „Fluesmækkersken“ og
ikke havde nogen anden Bestilling eller Beret-
tigelse paa denne Jord.
Som hun der listede om i de mørke Stuer
med det osende Lys i Haanden, saa hun ud som
Skyggen af en gammel Troldkvind, der var evigt
fordømt til uden Rast og Ro i lange Nætter at
jage Kryb og Utøj; hun var som en Besat, hvis
Sjæl og Øje kun afspejler et eneste Billede, for-
færdeligt i sin Uforanderlighed og trods sin Li-
denhed, uhyre i sin Bestandighed. 6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
