Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde ikke kunnet begaa sig mere i Regi-
mentet. og han tog saa hjem til sit Gods og slut-
tede sig straks til Selskabet paa Besowo.
En Efteraarsdag var de alle samlede til Gilde
hos Bogdan. De havde spist og drukket tæt til
Middagen og sad bakkende paa deres Piber om
et af de store Borde.
Krjakow havde en stor Merskumspibe, i
hvilken der var udskaaret en Neger og en Kvinde-
figur, vellystigt slyngede ind i hinanden. De var
saa kunstfærdigt gjorte, at Kvinden blev ved med
at være kridhvid, mens Negeren blev tilrøget, og
han var allerede helt mørk.
Bogdan havde længe haft en ustyrlig Lyst
til den Pibe. Det var rigtig noget i hans Smag,
det hvide og det sorte sammen, men Krjakow
vilde naturligvis ikke af med den, hverken for
gode Ord eller Penge. Saadanne Sjældenheder
gjorde jo ligefrem sin Mand berømt. Det var da
noget nyt og noget andet end et Trespand eller
et Kobbel Hunde for ikke at tale om et Par Sjæle.
Hver Gang Krjakow pustede Røgen ud, løftede
han Pibehovedet op og kiggede paa det, idet han
skuttede sin fede Krop og grinede smørret i stille
Henrykkelse over det dejlige Billede.
— He . . . hi! . . . Sikken en Pibe, hvad!
grinede han over hele Ansigtet, og nikkede til
Kammeraterne baade med sit eget og Pibehovedet.
— Der er ikke Mage til den i hele det hellige
Rusland. Gu’ om der er!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
