Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kammeraterne løb hovedkulds, skrigende og lar-
mende ud af Stuen, og da han græd og vaandede
sig i Latterkrampe paa én af de brede Sofaer,
lød Larmen fra rullende Vogne og gallopperende
Heste ind til ham, saa han maatte bore Næverne
i Maven for ikke at dø af Grin.
Det var Kammeraterne, som foer bort, saa
Gnisterne stod fra Hjulene. De var sprugne lige
ind i deres Trojkaer, som Bogdan havde ladet
spænde for og køre for Døren.
Krjakow laa paa Bunden af sin Vogn, trukket
af Bogdans Orenburg-Spand, og hulkede højt.
Da Bogdan var kommet til sig selv efter Lat-
teren, lod han Krjakows Kusk ride hjem med
Hestene og sendte en Hilsen med.
— Det havde været en rigtig vellykket Dag,
— tænkte Bogdan, da han havde faaet Slangen
ind i Glasbassinet igen og strakte sig i sin Seng...
Ved Daggry blev Bogdan vækket af sin Kam-
mertjener. Der var sket en Ulykke.
Kusken, som var byttet bort om Aftenen, var
drivende af Vand og Mudder kommet gaaende
tilbage igen.
Da nemlig Krjakow var naaet hjem til sig selv
om Natten, havde en dyb og bitter Sorg over Tabet
af Piben grebet ham. Tilsidst havde han ikke
kunnet holde det ud mere. Hellere dø end miste
Piben: Bogdan gav den nok tilbage igen.
De var saa, alt hvad Hestene kunde ligge
hen ad Jorden, kørt tilbage til Besowo, men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
