Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storjagten opgav han efterhaanden. Han
hverken red efter Ulven mere eller søgte Bjørnen
i dens Hi. Til Tider lod han kun sine Hunde
drive en Hare, ikke saa meget for Harens Skyld
som for at høre Hundeglammet runge i Skovene
og føle det jagede Dyrs Dødsangst.
Det var glubske Dyr, hans Hunde, som næsten
aldrig saa andre Mennesker end Hundepasseren,
der fodrede dem med raat Hestekød og piskede
dem, naar de sloges.
En Dag havde Hundene drevet en Hare, uden
at Bogdan havde faaet den paa Skud. Han havde
heller ikke anstrængt sig videre for det, men var
gaaet ud i Myret, hvor han var faldet i Tanker
og havde sat sig paa en Tue.
Hundene og Haren kunde jage Livet af hin-
anden, saa meget de vilde. Livet var jo kun givet
dem til det samme.
—Ja, Livet, tænkte Bogdan, som han sad derude
i Myret med den knyttede Haand under den be-
nede Hage, Livet er ikke stort bedre for den, der
jager, end for den, der jages. De stræber begge
mod et uafvendeligt Maal, indbyrdes forbundne
med hinanden. Der er kun en lille og betyd-
ningsløs Forskel i Tiden, lille og betydningsløs,
naar den, der jagede, selv bliver jaget og tæller
de korte Øjeblikke, der skiller fra Forfølgeren...
Men han var dog ikke saa gammel endnu, skønt
han maatte tilstaa, at hans Appetit til Livet langt
fra var/den samme. Selv af Vold og Grusomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
