Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredden. Vandet var langsomt faldet, efterhaanden
som den hede Sommer drak det ud. Under Tø-
bruddet havde det staaet ind over den halve By
og lagt sig milevidt over de store Enge —„Søerne”,
kaldes de af den Grund, og det var derned vi
skulde — men nu gik Strømmen lad og mat og
lunken, som svedte den i sit Udspring. Den havde
faaet en grøn og giftig Farve ved at gaa saa lang-
somt gennem Byen. Men den skiller sig af med
det menneskelige, naar den faar Dybde og Fald
derude i Ødemarkerne. Store Søer rækker sine
Munde frem og fylder den med rislende Væde,
til den som et beruset, langeligt Hav staar ind
gennem Nordens tavse Sagaland.
Bag os svandt Byen i et natligt Syn af Taarne
og Tage. De stod i Maanelyset som drømte Tan-
ker, perlematte og dirrende som en Spøgelsedans.
Oppe paa den høje Brink laa „Peters Hus” i
Birkelunden.
Der sad en sort Fugl paa Korset over Kirken
ved Siden af.
Den svømmede paa det gyldne Kors gennem
Nattens Halvlys og havde et Hjærte, der bankede
nøjagtig som mit eget. Mon den lytter til Maane-
skinnets Siven gennem Birkeløvet, eller grunder
den med uklare Tanker over det dumpe Sug i
Rummet.........
Staar der ikke en Skygge paa Udsigtshøjen
ved den maanehvidtede Husgavl! Er det din store
Skygge, du, den eneste store Romanow? Er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
