Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to andre faldt snart i Søvn, tror jeg, men
jeg laa vaagen og lyttede til Floden og Solfaldet
dér bag om Jorden:
Der maa være Stjærner paa Himlen, smaa
Fortætninger i det flydende Stof, der skinner i
vore Sanser under et bestemt Forhold. Hvis de
nu slet ikke var der. Hvad saa? Ja, hvad saa!
Jeg kunde nok have Lyst til at vide, hvor dybt
den Fortætning naår ind i Rummet — hvis
der da er noget Rum, og det ikke er Rugen af
en Racille, der kryber i en Vanddraabe. Det er
ogsaa det samme! . . . Maanen maa være ved
at komme op. Jeg kan føle dens blege Aande
gennem Pileløvet . . . Mon Duggen falder? Det
er, ligesom noget størknede i Luften og faldt som
et sprødt, usynligt Vandfald over Jorden. Jeg hø-
rer en uhyre Ælde i den sagte Størknen. Den
rækker langt forbi Menneskehedens Erindring, helt
forbi det første Livstegn paa Jorden, ja, langt
forbi Amøben, som dog for kun 35V2 Aar —
og ni Maaneder siden var min Stamfader i lige
nedstigende Linje. Men det husker jeg kun gen-
nem min Viden om Tingenes Væsen... Det første,
jeg ellers husker, er et Pilegærde. Et Pilegærde,
hm! Jeg er ikke kommet stort videre endnu, om-
givet helt af Pil, som jeg er. Det er et underligt
Træ, Pilen. Der er noget menneskeligt ved den.
Den lugter af Hud. Jeg synes, at de graagrønne
Rlade svinger saa underligt paa Stilkene, som om
de vilde sige noget. Hvad kan det være. Alt er
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
