Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvhundrede frosne Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gik helt væk i Spillet, fordybede sig konvulsivisk
i det med hele Resten af sin Smule Liv.
Jeg har hørt en Del forskellig Musik, men
jeg har aldrig hørt noget lignende–––og bryder
mig heller ikke om det for den Sags Skyld.–––
Ikke for det, at han spillede daarligt — — nej,
han var Virtuos paa Harmonika. Han spillede
„den tungsindige Serenade” i Duetten med den
enarmede Soldat, saa selve den øde Snemark vaan-
dede sig ved det.
Han blev ved at spille og mærkede ikke noget
til, at Soldaten faldt om og blev liggende for aldrig
at røre sig mere.
Mange Timer spillede han i den lange Vinter-
nat og holdt kun op et eneste Øjeblik for at smide
Skindpelsen. Det blev ham for varmt, skønt det
ud paa Natten frøs nogle og tyve Grader.
Saa spillede han videre i Skjorteærmer og
mærkede ingenting. Han mærkede ikke, at Har-
monikaen var spillet sønder og sammen og kun
hvæsede hæst. Han mærkede ikke, at de ube-
vægelige Pletter i den krybende Masse foran ham
blev større og større — store og ubevægelige som
én stor, frossen Plet i Sneen.
Han mærkede heller ikke, at der var noget,
som blev stort og ubevægeligt oppe i hans Hjerne,
før Harmonikaen faldt ud af Hænderne paa ham.
Han fik lige netop Tid til at løfte Armene, før
han styrtede forover paa sit Ansigt og blev lig-
gende. –––Han var faldet hen i en Lytten efter
sælsomme Toner — — — — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
