- Project Runeberg -  Jagt paa Dyr og Mennesker /
231

(1908) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Hunting and wildlife, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pogrom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

koglet blaa og gule Frugter ud af den hvide Nat.
Korsene lyste som gyldne Grene i den skyblaa
Himmelhave, og det unge Birkeløv laa purt over
Jorden, som havde Frugterne dryppet fra det Høje
med smaragdgrøn Saft.
Politibetjentene rakte sig og gabede og slog
et Slag ned over Gaden. Skodderne blev slaaet
fra Vinduerne i Knejperne og Tehusene. Bod-
svendene var paa Færde tidligere end ellers. Det
var Nikolin-Marked, det store Marked mellem Saa-
tid og Høhøst, som fra gammel Tid faldt paa
den sidste Mandag før den undergørende Niko-
lajs Dag.
Nede paa Post- og Telegrafkontoret hang tre
vagthavende Telegrafister med Hovederne paa
Bordene. En fjerde drev med Cigaretten i Munden
frem og tilbage paa Gulvet. De saa blege og for-
vaagede ud. Deres lange Haar stod urimelig kraf-
tigt til de magre, gustne Ansigter.
Pludselig begyndte et af Apparaterne at ar-
bejde. Telegrafisten rettede sig op med en tvær
og langsom Bevægelse. Han var vant til at mod-
tage Telegrammer. De andre drejede Hovederne
og lagde dem tilrette igen. Der var ingenting til
dem. Telegrafisten læste mekanisk, mens Papir-
rullen viklede sig op, og det beskrevne Bændel
løb ud mellem hans Fingre. Han læste ganske
ligegyldigt: Afsendelsesstedet, Klokkeslettet, Adres-
sen, men gad saa ikke mere. Det var Tal og
Kodeord, der fulgte efter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:25:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jagtpaadyr/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free