Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Pogrom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rapport. Ordenspolitiet er magtesløst. Hvor er
Militsen? I Lejren for at værne Majmødet . . . .
Ingen Hjælp at vente. Det ridende Politi holdt
bagved og lod som ingenting.
Da dukkede pludselig et halvthundrede An-
sigter frem bag Havegærdet paa den anden Side
af Gaden. Det var Militsen, som kom ind fra
Majmødet.
En høj Mand i sort Tscherkesserhue tordnede:
— Tilbage Hunde! Tilbage! Vi giver Ild!
Pøbelen blev ramt af en kort Lammelse, men
veg ikke. I det samme gik en Salve hen over den.
— Slaa dem ned! Frem, Brødre! Frem, rus-
siske Mænd!
Hoben væltede frem mod Havegærdet, men
mødtes af en ny Salve lige paa Brystet. En halv
Snes gik omkuld med det samme. De øvrige løb
ned over Gaden som piskede Hunde.
Det ridende Politi var i Spidsen. Man hørte
de galopperende Hestehove runge paa den store
Træbro over Floden.
Saa blev alt stille. Bloddagen var forbi.
„Folkets Hus“ var skredet sammen. De trod-
sige Mure stod stejle om den rygende Askehob.
Jernbjælkerne stak frem som sorte, forvredne
Arme.
De døde og døende laa tavse og forbundne
paa Sygehuset og hjemme hos Lægerne. De havde
det rigtig godt efter deres Forhold. Tilpasningen
foregaar her i Livet langt raskere, end de karske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
