Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
···iulde Erkkeerntger, ikke at ville tillade iig ·
eller andre noget eneste Skridts Afvigelse
sra de grundloosonoessige Jastitutionrr«
ikke kan andet end ta«ed Velbehag onse
Bestræbelser, der saa ganske gaa ud fra
samme Synsvrtnkt, og derfor gjerne rette l
de Fejl, som en mindre rigtig Syns-
maade har indbragt i Forretningernes
Orden«.
»Allerede Grundlovens § 1, som er-
klærer Norge for et frit og selvstændigt
Rige, udelukker ethvert underordnet For-
hold til hvilkensomhelst anden Stat. Men,
derfom man ikke ganske vil vilkaarlig
bortkaste Ordenes naturlige Betydning og
Sætningernes Mening, dersom man ikke
ganske vil nægte disse Ord al Betydning,
faa maa man tilstaa, at disse Gaard-
lovsbttd udelukke den væsentlige Afhæn-
gighed af en anden Stat, at dets vigtigste
Rettigheder skulde være underlagte hvil-
kensomhelst anden Stats Minister. Her-
med stemmer ogsaa de ovrige Grundlovs-
og Rigsakts-Bestemmelser, der tydelig gaar
Ud fra den Grundsætning, at ethvert af
de forenede Riger staar som et selvstætr-
digt Helt ved Siden af det andet, med
fuld Landshejhed og Statsværdighed, uden
andet Baand, end at Norges konstitutio-
nelle Konge skal rig jura tillige være
Smiger-, og Sveriges konstitntionelle
Konge tillige være Notges« ligesom Eng-
lands Konge de faato er Hannovers og
Hannovers tillige er Englands«.
,,Grundlovens § 5, naar den byder,
at Ansvatligheden paaligger Kongens Raad,
indeholder upaatvilelig ex lover-sin at
Rationen for alle Regjeringshandlittger
skal være berettiget at kræve Kongens
Raadgivere til Ansvar, og det er stridende
mod denne Folkets Rettighed, at nogen-
iomhelst Regjeringg-Forretning overdrages
til saadanne Personer, som ikke derfor
kunne kaldes til grundlovsmeessig Ansvars
Ugbed«
»Grundlovens § 12 bestemmer, at
Kongen fordeler Forretningerne blandt
Statsraadets Medlemmer (en Statsmitti·
ster og syv andre Medlemmer), saaledes
som han det for tjenligt eragter. Dette
indeholder tydeligt denne Bestemmelse, at
alle Forretninger skal fordeles imellem dem-
——» O sk-
og at ingen . ..anden, sont- «· ikke henhorer
blandt
Statsraadets Medlemmer, kan
gjores deltagende i Negjetingsforretnins
gerne· §ens Bestemmelse, at andre norske
Borgere kan ved overordentlige Leiligheder
tilkaldes for at tage Sæde iStatskaadet.
indeholder ingen Undtagelse herfra, og
minst til Fordel for en fremmed Mini-
ster, der ikke engang er eller har været
norsk Borger, eller s«aledes at en vis
norsk Regjeringsforretnings-Grens For–
valtning kan overdrages ham«.
,,Grundlovens§ 15 indeholder med ud-
trykkeligeOrd det Bud: atnorste Sager alene
kan grundlovmoessig afgjores icvervoerelse
af den norske Statsminister og 2 af Stats-
raadets Medlemmer, og at den norske
Statsminister foredrager Sagerne og bli-
ver ansvarlig for Eksspeditionernes Over-
ensstemmelse med de fattede Beslutninger.
Ikke i minste Maade er her gjort Und-
tagelse for nogensomhelst Forretning eller
nogen Gren af Forretningerne. Alle
norske Sager skulle paa den Maade be-
handles og asgjeres (kfr. §29). Grund-
lovens § 28 ’··) indeholder ingen Grund
til Undtagelse herfra. Denne tar umis-
kjendelig alene Hensyn til Sagernes Fore-
drag i det samlede Statsraad, hvor diplos
matiske Sager og egentlige militoere Kom-
mandosager ikke skulle afgjores. At norske
divlomatiske Sager skulle afgjores i Over-
værelse af 2 norske Mænd, foruden den
Foredragende« har jeg hort paaberaabt
som noget upassende i Sager af denne
Natur; men, om det var saa, maatte det
i al Fald være Grund til at soge Grund-
loven forandret, ikke til at tilsidesoette
den, saalænge den er uforandret. Imid-
lertid er det ikke mere urirneligt, at des-
lige Sag-r behandles iom anfort, end at
svenske Sager af samme Beskaffenhed be-
handles efter den svenske Regjeringsforms
§§ 11 og 32«.
.) Grundlovens § 28: Forestilltkrger otn
Embeders Besvettelse og andre Sager af
Vigtighed (diplomatiske og egentlige mili-
tære Kommandosager undtagne) skulle
foredrages i Statsraadet af det Medlem
til hvis Fag de bore, og Sagerne as ham
ekspederes overeensstemmende med den i
Statsraadet fattede Beslntning
·:»- Y. s:;.,«; «., -. .-: .
»C·rnndlooens stkl hader Kongen
at vælge og bestikke fine norste Embeds-
rnænd i norsk Statsraad« og disse at
sværge Konstitutionen og Kongen Lydig-
hed og Troftab. At norske udenlandske
Anliggenders Forvaltning ikke er mindre
Embedssag end de indenlandske Anlig-
genders, vil vel ingen fornuftigvis nægte;
metr deraf felgers at den, der skal for-
valte, foredrage, ekspedere disse Sager,
maa være norsk Etnbedsmand, udnævnt
paa den i berneldte Grundlovs § 21 be-
stemte Maade· Grundlovens § 22 viier
desuden tydeligt, at ukenlandske Anlig-
genders Forvaltning henhorer under
norsk Etttbedsvæsen« siden den nævner
Gesandter og Konsuler blandt norske Em-
bedsmaendz ti det vilde være hojst mod-
sigende at antage, at disse skulde være
norske Embedsntænd, men dog ikke ud-
nævnes gjennem norsk Auteritet, ikke
iværge Notges Konstitution og Konge
Troskab og Lydighed. og deres Embeds-
fotelse ikke staa under norsk, men svensk
Qverbestyrelse««.
,,Naar. § 30 taler om den konstitu-
tionelle Ansvarllghed, der paaligger Stats- ·
raadets Medlemmer« da synes denne Be-
stemmelses Natur, iOverensstemmelfe med
de allerede eiterede §§, at kræve, at de
udenlandske Anliggender ikke kunne være
undtagne fra demte Ansvarlighed, i hvil-
ken Henseende der ikke kan paaberaabes
Udtrykkene: ,,i Statsraadet«, da § 15.
som meldt, viser, at diplomatiske Sager,
stjont de, efter § 28« ikke soredrages i
det samlede norske Statsraad, dog·sknlle
behandles i det særskilte hos Kongen
værende engere Statsraad, hvor Stats-
ministeren er den foredragende«»
,,§ Zl viser, at alle Sager, som i
Kongens Navn udfærdiges, skulle kontra·
signeres af den norske Statsminister«
militoere Komandosager alene undtagne.
Deraf solgek, at diplomatiske Sager, for-
saavidt de horer til norske Anliggender,
ikke maa, saaledes sont det sker, -kontra-
signeres af den svenske. Forskjellen mel-
lem den undtagende Bestemmelse i denne
og § 28 viser dette end todeligere«·
,,Grnndlovens § 38 bestemmer« ak
s den norske Statsminister og de 2 Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
