Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- §’s Bud, at overdrage saadan Forvalt-,
,mænd.
» med Hensyn til Regjeringen i Kongens
«·Plindreaarighed, fortjener herved ogsaa at
denne-travlt denne tydelig viser-, ars-i det
vredet-; der folge Kongen, skal have Sæde
og Stemme i det svenske Statsraad. naar
sammesteds forhandles Gjenstande, som
angaa begge Riger; og Uniansattens
eller den. saakaldte Rigsakts § k) har lige
gjensidig Bestemmelse for det Tilfælde,
da saadanne Sager behandles i norsk
Statsraad. Dersoin Kongen i sit engere
norske Statsraad behandler divlonratisk
Sag, der angaar begge Riger-, da skal
altsaa svenske Statsembedsmoend have
Stemme der; men Reciprociteten imellem
de forenede Riger fordrer, at Norge maa
og bor nyde lige Ret, naar diplomatiske
Sager, der angaa begge stiger, behandles
i det engere svenste Statgraad efter den
svenske Regjeringssorms §§ 11 og 32.«
,,Grundlovens § 92 bestemmer, hvad
Egenskaber den skal have, der skal være
norik Embedsmand eller forvalte norsk
Embedssag, og det er ligefrem mod denne
ning til svenske Mænd og svenske Embeds-
Hvad Rigsaktens § 7 soreskriver
Idenoevnte Tilfælde de fælles diplomatiske
Sagers Forvaltning ikke kan være over-
ladt i svenske Hænder alene, og at norske
diplomatiske Sager umiskjendelig skal for-
valtes as vedkommende norske Embeds-
tnænd. Men denne Grundsætning, der
saa ganske er udledet as Unionens Natur
og Beskaffenhed, er der ikke Grund til
at afvige fra, hvor Regjeringen føres af
den myndige Konge selv.«
»Hvad den 2. Post angaar,da inde-
holder det med Hensyn til 1. Post
anforte ogsaa den Syngmaade, hvorfra
den bor betragtes-— Forskjellen er væsent-
lig kun den, at til Konsuler kan efter
Grundlovens § 92 ogsaa udnævnes
Fremmede, men ikke til norsk Minister.
Medens det altsaa ikke staae i Kongens
Magt grundlovmæssig at udnævne den
svenske Statsminister for udenlandske An-
· sliggender tillige til norsk Minister« staae
det ham derimod frit, at udneevne de
svenske Konsuler tillige til norske, som de
norske tillige til svenske. Imidlertid for-
dtsr Rigemes særskilte Selvstændighed, at
.- 10 c-
særskilt Udnævneise· sender Sted for ethvert
af de særskilte Embeder«. ,
»Da jeg ikke har minste Tvil an-
gaaende Hans Majestaets grundlovsmæ3-
sige Vilje, saa anser jeg det ogsaa iden-
for al Toil, at Øjemedet, en mere grund-
lovsmaessig Omgangsmaade i Henseende
til de omhandlede Gjenstande, vil opnaaes,
saasnart Stoitinget paa passelig Maade
gjor opmærksom vaa de grundlovsmæs-
sige og univnelle Forholdes Fordringer-
Paa disse Grunde foreslaan: At Hans
Majestæt Kongen ved underdanigste Adiesse
maa gjøres opmærksom paa: 1. At
norske diplomatiske Sager ikke overmo-
stemmende med erges Grundlov kan
forberedes, behandles, foredrages og ekspes
deres ved en svensk Minister, men alene
ved den ansvartige norske Minister paa
den ved Grundlovens Paragras 15 be-
stemte Maade, og at fælles diplvmatiske
Sager bor behandles overensstemmende
med denne Varagraf og Paragraf 38
samt Paragraf 5 i Rigsaktenz —- 2.
At norske Konsuler, om de end tillige er
svenske Konsuler og ikke indsodte norske
Borgere, dog overensstemmende med Grund-
lovens Paragrafer 21, 22, samt 92 maa
være udnævnte i det norske Statsraad,
særskilt fra den Udnævnelse, der meddeles
dem som svenske Konsuler, saa at de i
fornadent Fald kunne som norske Embeds-
mænd drages til Ansvar.
Hans Majestæt paa Grund deraf maatte
ansoges om at paase Grundlovens og Na-
tionens grundlovmcessige Rettigheders og
Rigets Værdigheds Overholdelse idisse
Henseender«. »
Hielm var en gammel rutineret Ad-
voknt. Motiveringen af dette Forslag
bærer vel hist og her Mærke heraf; et
og andet Argument maa vel synes at
have noget sogt og svidssindigt ved sig-
Men i det væsentlige har han Net; han
har rammet Sommet paa Hovedet. Ved
ethvert ngjor as eller enhver Forhand-
ling om Unionssorholdenes retslige Ord-
ning maa Grundlovens § 1 være Ud-
gangspunktet- Alle Uklarheder i Univers-
vilkaarene maa sortolkes» alle Huller ud-
fyldes ud fra Grundsætningen om, at
erge er et frit, selvstændigt Rige. For
Samt, at.
at en Undtagelse fra denne Grundsætning
-——· en Tingenes Orden, hvorefter norske
Sager er undergivet svensk Embeds- eller ·
Statsmyndighed« — skal kunne tillægges
tetslig Gyldighed, maa den være hjemlet
ved en vdtrykkelig. umisforstaaelig Be-
stemmelse i Grundlov eller RigsaktZ det
maa kunne godtgjores, at man fra norsk
Side ligefrem, aldeles bestemt og bevidst,
har gaaet ind paa et sligt Afslag istrv
ges Selvstændighed. Der maa ikke rcesont
neres saaledes: Grundloven har ingen
Bestemmelse om diplomatiske Sager, uden
den, at de ligesom militoere llommandm
fager, skal være undtagne fra den red
§ 28 foreskrevne Behandlingsmaade for
andre norste Regjeringsanliggenderz selges
lig kan der ikke rejses nogen grundlov-
mæssig Indsigelse mod, at norske diplo·
matiske Sager blir behandlet og fore-
draget i svensk Statsraad af den svenske
Uvenrigsminister. Men der skal reesons
nereg saaledes: hverken i Grundloven
eller Rigsakten findes nogen Bestemmelse-
der paabyder eller tillader, at norske diplos
matiske Sager skal være underlagt frem-
med Statsmyndighed; følgelig kan det
Forhold, at disse Sager behandles Og
foredrages i svensk Statsraad af den svenske
Udenrigsminister, alene opfattes som en
fattisk Tingenes Orden, uden retslig eller
kvntraktsmwssig forbindende Karakter.
Skal Unionsvilkaarene fortolkes og sup-
pleres i Overensstemmelse med Grund-
lovens og Rigsaktens § l, — Principet.
om begge Rigers Selvstændighed, —- saa
er den norske Statsminister i S.ackl,·olm
Norges retmvessige Udenrigsminister, «-
saa maa de Norge i Udlandet repræsen-
terende Gesandter og Kvnsuler være norste
Embedsmænd, udnoevnte i norsk E- atss
raad, —- sca maa særskilt-meste ’«L,1los
matiske Sager afgjores i norsk Ste!:.·..ad
— fælles størst-svenske divlvinatiskc Sager
(forsaavidt der i retslig Forstand givet
saadanne, udenfor Sporsmaalet om Krig
og Fred, hvorom Grundloven og Rigs-
akten har særskilte Regler) afgjores i
kombinecet aorstssvmsk eller svensk-troes
Statsraad. .
Programmet for norsk unionel Poli-
tik, saadan som det opstilledes as Hielsy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
