Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gik altsaa ud paa folgmde: vi kræver
vor Selvstændighed som Stat gjennenv
fort uden minite Askortuing. Vi hævdet-,
at den bestaaende Tingenes Orden, for-
saavidt den medfører noget Aislag i vor
Selvstændighed, strider mod Unionens klart
og bestemt udtalte Grundvrincip og fol-.
gelig ikke har nogen retslig forpligteride
Karakter. Vi kan sinde os iat blive
staaende ved den indtil videre; men vi
gaar aldrig ind paa at erkjende den som
retsmægsig eller at slaa den fast, —-
enten direkte eller indirekie« det vil sige
ved at tilstræbe og modtage som en For-
bedring i Norges unionelle Stilling Ad-
gang sor norsk Statsmvndighed til Del-
tagelse i, hvad norsk Statsmyndighed har
Krav paa at raade helt sor, og hvad nvrsk
Statsmyndighed maa raade helt for, for at
Norge skal kunne gjælde for en selvstændig
Stat. Vi lader heller alt blive som det er
end at akceptere den Slag-3 Forbedringer-
Om man sra norsk Side havde samlet
sig nogenlunde evigt og stærkt om dette
Program og holdt fast ved det i den
selgende Tid: det vilde have været en
baade klog og»værdig Politik —« vi
stjonner det nu. Vor unionelle Historie
vilde da have været befriet for adskillige
stygge Flækker, som vi ikke kan se til-
bage paa uden Undseelse« — adskillige
mislykkede Attentater, adstillig unyttigt
Papirvirkeri og, — værre end det! —
adskillige ydmygende Nederlag, Fejlgreb,
Halveringer og Akkorderinger, som har
virket til at forvirre og forkludre de
nationale Æres- og Selvstændighedsbe-
begreber. Vi er i vore Dage kommet
tilbage til eller vi kommer mere og mere
tilbage til det Standpunkt. hvorpaa Hielm
stillede sig i 1830. Prutningb og
Akkorderingspolitiken blir mere og mere
erkjendt for at være ligesaa upraktisk. som
den er uværdig. Men den skulde have
sin Tid. Det skulde forst godtgjoreo og
- overflødig godtgjøre-3 ved en mangeaarig
Erfaring, at det Sporsmaal, som her
foreligger os, er af dem, som ikke loseg
ad Omoeje eller ved Udparcellering, og
af dem, som man i Længden ikke slipper
sta, om man end noksaa gjerne onsker
det, — i Fredens og Magelighedens eller
Klasseegoismeno Navn. -
k——n—
" Hielmg Forslag blev tilstillet Konstis
tutionekoraiteen« som lod det ligge Maaned
efter Maaned under Paaskud af mang-
lende Tid, mangt-ude Ovlvsniitger osv.,
og tilsist indskrænkede sig til at indsnlle
paa, at det maatte overlades næstkoms
mende overordentlige Storting at tage
under Overveielse de med fremmede
Magter afsluttede Ttaktater, hvortil
For-slaget var knyttet, — hvilken Ind-
stilling enstemmig vedtoges af Stok-
tinget i et af dets siste Moder. Man
stjov altsaa fra sig det store Spot-smaal,
der var rejst, — det var »ubelejligt« ;
man havde andre og vigtigere Ting at
tænke paa end Landets Selvstændighed.
O
Hielm vilde ikke lade det bero med
denne forste Prooe. . Han fremfatte sit
Forslag paany paa Stortinget i 1833,
idet han udtalte sit Haab om, at man
vilde sinde Undskyldning herfor i »Gjeiv
standens Beskaffenhed««, eftersom ,,ret ikke
kan migkjendes, at den angaae et as de
alleroigtigste Punkter i vor unionelle For-
fatning; er Punkt, hvori vort Fædrelando
Ret til Selvstændighed«iUnionen er aller-
dybest krænket ved en mod Grundlov og
Unionsoilkaarene stridende Fremgangs-
maade, der baade har paafort os mange-
fold Skade og maa betragtes som en
Hovedaarsag til, at vor Plads i Eurovas
selvstændige Staters Række langtfra ej er
yldestgjerende erkjendt-A
Det kunde synes paa Forhaand rime-
ligt, at Tanken om at optage Unionss
sparsmaalet fra norsk Synspunkt maatte
have langt bedre Chancer for at vinde
Tilflutning paa Stortinget i 1833 end
paa Stortingeti1830. Dette siste havde
endnu i alt væsentligt været sammensat
paa lignende Maade som de tidligere
Storting, det vil sige Embedsmmidene
udgjorde det afgjort dominerende Element-
medens Bonderne var forholdsvis faatallige
og uden fremtræde-ride Indflydelse. Paa
Stortinget i 1833 derimod modte Bon-
derne i et mere end sordoblet Antal, —-
til storste Forfærdelse sor de gode gam-
meldags Bureaukrater, som deri saa »en
Uvidenhedens Triumf og en Barbariets
chbssh · Stortinget 1836 stolte ts
Eenhed-smid. 15 handelimænd, 2 Haand-
vækere, 21 Vandet-, — Stortinget 1883 :
35 Embedsmænd, l4 Handelzmnd, 2
Haandværkere, 44 Bondek. Og ikke blot
optraadte Bonderevrcefentanternei 1833
langt mere mandstærke; de var ogsaa
bedre samlet end nogensinde forud; de
havde sine Programsager« der var opstillet
for dem under den forudgaaende Balg-
agitation« og hvorom de sluttede sig til
enigt og hærdigt Acbejde: storre Spor-
somhed i Statghusholdningen, Nedsænkelse
af Skatterne, Indskrænkning as Embeds-
mandsvalden, Gjennemforelse af kommus
nalt Selvstyre.
Der var en Sammenhæng mellem
denne Bonderejoning med dens demokras
tiske Pkogram og det as Hielm repræsen-
terede Arbejde for Norges politiske Selv-
stændighedssag, —- ikke blot forsaavidt
som begge Bevægelser har-de en fælles
Rod i det omkring 1830 fort-gaaede Gjen-
nembrud i Nattonens Aandsliv, —— men-
ogsaa forsaavidt som de isolge sit Væsens »
og sine Formaal maatte synes bestemt til-
gjensidig at ftotte «hinanden. De mange
Bonder paa Tinget med deres Kniberi
paa Gager og Pensioner« »Statoborgerens«
Angiveri— og systematiske Nedrakning af
alle ,,Autoriteter« osv. vakte, som nævnt, »
den dybeste Uvilje inden »Jntelligentsen«
— Landet-3 hidtil toaeangivende og dømt-
nerende Kredse. Det var at forudse, at
det vilde komme til langvarige voldsomme
Brydninger mellem Bondedemokrati og
Embedsmandsaristokrati eller Bureaukrati.
Det var at forudse, at Bureautratiet under
disse Brydninger vilde soge og finde
Stotte hos Kongedommet. Det vilde alt-
saa komme til at ligge i Bureaukratieto
Interesse, at Kongedommet vedblev at
være stærkt eller endog styrtede-s. Men
Kongedommets Styrke beror igjen væsent-
lig derpaa. at det unionelle Fællesskab
blir opretholdt eller endog udvidet. Jo
mere det gjælder at holde sammen ind-
byrdes uenoartede Elementer i en Stats-
forbinoelse, deo mere blir ea stram Cen-
tralisation as den offentlige Myndighed
nødvendig Demokratisk Selvstyre og
national Selvstændighed hører altsaa sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
