Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men; demtratiit Selvstyee og statoretligt
Fælledsskab mellem forskjellige Rationali-·
teter er i Vrincipet uforligelige Ting.
Embedsmeendene havde hidtil holdt god
Grænsevagt; de havde stillet en enig og
stærk Modstand mod soenst Amalgama-·
tionspolititz de havde derved kjæmpet for
sit Fædreland og tillige for sine særskilte
Klasse-Interesser ;- Amalgamationen vilde
jo lægge Landet aabent for det svenske
Aristokratis Indflydelse og Herredomrne.
Men, naar nu Unionsjporsmaalet blev
rejst fra norsk Synspunkt, det vil sige
med der Maal for Bje, at gjennemføre
Norgek politisle Selvstændighed og redu-
eere Unione.r til, hvad Grundlov og Rigs-
akt udtrykkelig har bestemt, nemlig til en
Personalunion med fælles Krig og Fred,
s- kunde man ikke længer gjore nogen
tryg Regning. paa Embedsmandsklassens
Tilflutnnig eller Medvirkning; dens Patrio-
tisme og Irationalfolelse vilde herved
altformeget komme i siollision med dens
Klasseinteresser eller Klasseinstinkten Man
vilde altsaa blive henvist til at soge Stotte
for Sagen inden Folkets bredere Leg, og
inden dem syntes je ogsaa Sagen at
maatte fnrde dr– mest udelte Sympati,
eftersom politisk Selvstændighed var og
er et af Vilkaarene for Demokratiets sejr-
rige Fremgang.
Der er Tegn til,
denne Sammenhæng har været forstaaet
eller folt, anet allerede paa den her om-
talte Tid. Hielm, som baade var ea af
Foregangsmændene i Arbejdet for Demo-
kratiets Fremgang i vort Forfatningslio,
og tillige den, der fra forst optog Norges
politiske Selvstændighedssag og gjorde den
til sin Livsopgaoe, har ganske vist havt
Dje derfor. Han havde, som det svnes,«
sin Haand med i Agitationen for en
stærkere Repræsentation af Bondetlassen
paa Stortinget i 1833. Jon Neergaard,
Iorfatteren af »Ola-Boken-« og en af
Hovedrnoendene i denne Agitation, havde,
efter hvad hano··Biogras«) oplyser, en
Sammenkomst med Hielm, hos hvem han
opholdt sig et Par Dage. inden han drog
«) J. Brooold« Stortingsmand John Nerv-
gaards Liv og Virken, S. W.
—- Spo: af at «
-312.;
nd paa sin store Randrejse omtring i,
Landet for at bearbejde Sindene og kolk
portere sin Bog. Hielm var Bondernes
jaridisteog politiske Raadgioer· paa Stor-.
tinget i 1833 og hjalp dem med dereo·
skriftlige Udarbejdelser. Han stottede dem
ved deres Atbcjde for Gjennemsorelsen af
kommunalt Selvstyre og Jneskraenkningen
af det bureaukratiske Formonderstab« —
delvist ogsaa ved deres Arbejde for en mere
okorromisk Statshusholdning, — skjont han
skilte sig afgjort fra dem, hvor Sparetanten
kom illollision med andre hojere Hensyn;
han optraadte til Eksempel mod lleland,
Fauchald med flere, naar de forsogte at
saa knappet af paa Bevilgningerne til For-
soarsvæsenet, idet han udentvil erkjendte,
at et af Vilkaarene for en kraftig Selv-
stændighedspolitik er, at man holder sit
Krudt tort. Bonderne saa ogsaa op til
ham, og han blev ioisse Maader betragtet
som deres egentlige Farer. Ueland,
Neergaard, Faurhald kaldtes hans
»Till1ængere« eller »Bundssorvandter«.
— Vondepartiet idet hele blev omtalt
som ,,den hielrnste Opposition«. Han
havde, som Intelligenspartiets Organ
»Den Konstitutionelle«« spydigt bemærker,
det »besvnderlige« ——, for en saa oplyst
og intelligent Mand besynderlige ——, Held
at bli stadig lovprist i ,,Statsborgeren««,
og særskilt berommedes han der for sin
Optræden i det unionelle Sporsmaal.
Det heder saaledes i,,Statsborgeren» 21.
April 1833: »Med Hensrsn til Norges
Selvstændighed, Frihed og Unionelle For-
hold skal neppe snoget Storting rose sig
as kraftigere Bestræbelser end det nær-
værende. Man skue den brave Hielms
Jdreet for den udenlandskeRepræsentation«’.
Men til en saadan Erkjendelse af
den indre Sammenhæng mellem Arbejdet
for demotratisk Selvstyre paa den ene
Side og Arbejdet for Gjennemforelien af
Norges politiske Selvstændighed paa den
anden, at de forenedes til et fælles Parti-
prograrn, kom det dog ikke og kunde det
dengang endnu ikke komme.
Henrik Wergeland skreo l »Statze
borgeren« 1835 (Artikelen »Om Hu-
manitet« —- paa en Maade hans Pro-
gram som Vladets Redaltor): «Lægger
Mærke til, det var en. Aarene-mand, som-
satte sig i Spidsen for ·.et Blad der i.
fin Jde var ·en Cobbett (beromt engelsk
Folkestribent) værdig, men ogsaa beheoede
en saadan:· en Mand med den talents
fulde hojere Embedsmando Dannelse, men
med en Almuesmands Hjerte og Følelser.
Nævner mig ham iNorgel Der er En,
kun En, — men En, der har lidt for-
meget i liampen mod den Mægtigere til,
at Nogen kan forandre sig over, at
han unddrager sig de nye Lidelser,der
ville være uadskillelige fra en saadan Post,
og ikke offrer en Tid, som snart burde
være fkjænketHvilen og ikke tnet med at
optages til det siste Øieblik af Kampen
for den blotte Eksistens««.
Det er ojensynlig Hielm, hvortil han
her sigter. Han har tænkt paa Dannel-
sen af et virkelig nationalsliberaltOppos
sitionsparti, — i Presse og i Repræsen-
tation, — med Hielm som Farer. Der
har soresvaevet ham en Kombination af
Kræfter og Tendenfer« lig dem, hvoraf
vort nuoaerende Venstre er bleven skabt.
Men der var andre og værre Hindringer
end de, han har anfort eller synes at ha
gjort sig Rede for, mod at en slig Kom-
bination dengang skulde være mulig eller
skulde kunne fore til noget Resultat. Han
fik selv erfare det som ,,Statsborgeren«c
Redaktvr. Idet han kostede Bladets
aandelige Niveau og stillede det hojere,
mere ideelle Formaal, sejlede han
sit Publikum fra sig. Og som det
gik Wergeland i Pressen, gik det Hielm
i Stortinget. Han tog et saa stort Til-
sprang, at han blev staaende alene; han
blev en General uden Hær, — en Ge-
neral ifølge sit vide Overblik, sin klare
Tanke-, sit Mod og sin parlamentariske
Slagsærdighed« —- men uden Hær, hvor
det gjaldt det, som for ham var Hoved-
sagen. Han stottede Bonderne i Arbejdet
for deres Program, men fandt ikke til
Vederlag hos dem nogen Stotte for sit
Program. De formaaede ikke at folge
ham; —- de var endnu for lidet oplyste
til at danne mere end de gode Raastocffet
til et nationalt og liberalt Parti. ·
Hielma Motion om de diplomatifke
Sager og den udenlandske Nepræsentation— .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
