Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ne«—·55ere·«nvgen·x«rebke Sye-sye va- SM
naaet i igaa, stod-den havde havt paa
Sky-noget i 1830. Den blev ogsaa-·
denne Gang sendt til Aonstitutionskomie
teen, og Konititutionskomiieen opførte
ogsaa denne Gang den samme Komedie.
Den lodS agen ligge hen under Paaskud
af- at den havde saa mange andre vanske-
lige Sager at forberede, og foreslog til-
sift, a: der skulde fattes en udtrykkelig
Beslutning om, at Sagen skulde henstaa
til Stortinget 1836« hvilket enstemmig
bifaldtes (l7. August 1833). Det hele
lov af i ar Stilhed, — ingen Der-at,
ingen Diskussion inden Pressen, — et
nyt Vidnesbyrd om, hvor lidet modenk
Folket i det hele endnu var til at tage
dette Sporsmaal op paa den rette Maade.
P
Det var altsaa vedtaget« at den
Oielmske Mestion paany skulde komme
under Behandling paa Stortingeti 1836.
Men, inden dette Storting traadte sam-
men, var det unionelle Sporsmaal bragt
ind i et nyt Spor. — helt forskjelligt
fra det, hvorpaa Hielm viste hen- og, fra
norsk-na«’.ionalt Synspunkt seet, et over-
maade uheldigt.
Den norske Negsering paatog sig nem-
lig at arbeide for Sporsmaalets Losning»
idet den henvendte sig til Kongeii med
sin Forestilling af l4. Oktober 1834.
Denne Forestilling begynder med at er-
kjende, at Grundlooen ingen udtrykke-lig
Bestemmelse indeholder angaaende diplos
matiske Sagers Behandling. Men, —
heder det saa videre, — det kan ikke have
været Grundlovens og Rigsaktens Me-
ning, at Norge skulde være uden al an-
) svarlig polirisk Bestyrelse. Grundlovens
§ 1 og Rigsaktens ZJ 1 synes ikke alene
at have for Dje Rorges Uafhængighed
med hensyn til Rigets indre Styrelse,
men ogsaa i dets ydre politiske Forholde
—- — — Det maa af de konstitutive
sestemmelsers Taushed om denne Gjen-
stand kunne udlede-. at det «er overladt
Kongen selv at ordne saadanne Sagers
Behandling og Foredrag paa en Maade,
som paa den ene Side fyldestgsor den
norske Statsforfatningi Aand og paa den
anden Side kan bestaa med de for Sve-
Tie-:
M sidldinde udtrykkelige Bestemmelsen «
KoUseniz Svar paa Stortingets Aviesse
af 27. Juli 1827 asgiver ogsaa Bevis
sor, at han ansee det stemmende med
begge Rigers uafhængige og sioeordnede
Stilling, at en raadgivende Deltagelse i
diplomatisle Sagers Afgjorelse tilstedes
norske ansvarlige Mænd. »Denne Del-
tagelse horer til Uafhængighedens ydre
Mærker« og, om den endog forsaavidt, og
uden Hensyn paa dens væsentlige Nytte,
alene kan betragtes som en Form, saa er
dog ogsaa denne iForholdet mellem Stat
og Stat af uberegnelig Vigtighed». —
foruden at der ved disse Sagers Afgfos
relse kan være at tage Hensyn til Norges
Lovgivning, Jnstitutioner, Handelsforbint
delser m. m., hvortil de norske Stats-
raader maa forudsættes at have best
Kjendskab osv. J Henhold hertil ind-
stillede Regjeringen: ,,at det naadigft maa
behage Deres Majeftaet at befale, at ved
diplomatiske Sagers Foredrag og Afgjø-
relse for Estertiden skal, foruden de iden
svenske Regjeringsforms § 11 nævnte
Embedsmænd, stedse tillige være et Med-
lem af det norske Statsraad nærværende«.
Kongens Svar paa denne Henvendelse
blev den bekjendte Resolution af 13. April
1835, hvorved der aabnedes den norske
Statsminister i Stoekholm Adgang til at
være tilstede i soensk ministerielt Stats-
taad, naar sammesteds foredrages til Af-
gjørelse særskilt norske eller fælles norsk-
svenske diplomatisie Sager. Hertil slut-
tede sig senere Resolutionen af 23. Ja-
nuar 1836, ifolge hvilken Konsuler skal
udneevnes i kombineret norskksvensk Stats-
raad (i Stedet I .r, som hidtil, i soensk
ministerielt Statsraad) og Resolution af
26. April 1836» hvorefter Konsulerne for-
pligtes at aflmgeEd som norskeEmbedsmænd.
Jeg siger, -.t man herved fra noefk
Side havde slaaet ind paa en helt anden
Ves- end den, hvorpaa den Hielmske
Motion viste hen. Dielm vilde, at
Rorges Suverænitet, norsk Statsmyndig-
heds Eneraadighed over norske Regjeringss ·
anliggender, skulde hævdes som Morge-
siet, —- uden Usdeag eller Askortning
Den norske Regjering opstillede ved sin
Forestilling som det Maal, der skulde
tilstrædes,— ikke Norges Selvstændighed
men dets Ligeberettigels e i Unionen. —
ikke norsk Statsmyndigheds Eneraadighed
over norske Renjeringsanliggender, ndens
rigfke -g indenrigske, — mere Adgang
for norsk Statsmyndighed til at deltage
med den svenske i Norges og Sveriges
Udenrigsstyrelser. Den appellerede, for
at naa sit Maal, snarere til Maaden end
Retten. Forsaavidt een i sin Forestilling
hævdet Norges Ret som selvstændigt Rige-
sker det i svævende, forsigtig tilslorede
Udtryk: —— »Grundlovens § 1 synes ak
have Norges Uafhængighed for Øie« etc.;
—- ,det kan ikke have væretGrundlovens
Mening, at Norge skulde være uden al
ansvarlig politisk Bestyrelse« ete. Regjes
ringen paaberaaber sig Kongens Svar paa
Stortings-Yldressen 1827, som var en
uhvflig, haanlig Afvisning af de af
Stortingct fremsatte beskedne lefter hvad
Hielm med Rette bemærker: altfor be-
skedne) sZnsker. Den henslyder det under
Kongens Forgodtbesindende at bestemme,
om og hvorvidt der skal indrømme-
Norge nogen Deltagelse i Afgforelsen af
dets egne Anliggender.
Jeg kalder dette et uoærdigt Tiggeri,
— en Udstykning af hvad der maa
være helt: et Folks politiske Suverænitet,
— en ydmyg Ben om lidt af det, som
er ingenting, iaar det ikke er alt, oghvis
hele Værd beror paa at det hævdes som en
Ret og ikke meddeles eller modtages som
en Naadegaoe.
Professoe Aschehoug siger om Resolus
tionen 13. April 1885, , at den var »et
Fremskridt i Udviklingen af det unionelle
Forhold-A Det kan nok saa være. Men
i Hensyn paa Erkjendelsen og Gjennem-
sorelsen af Norges Ret som suveræn Stok
betegner den et Tilbageskridt.
Man har sagt, at ad den af Hielnr
anviste Vef vilde man ikke være kommet
af Flekkem — medens den norske Regjee
ring ved sin forsigtige. maadeholdne Op-
træden dog sik opnaaet noget. Ja vistl
den sik opnaaet noget. men noget, som
var værre end ingenting. —- Kan hænde, at
Resolutionen as 18. April 1885 har bragt
Rovge nogen praktisk Jordel; — det faar
staa deehenz men vist er det, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
