Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stortinget i 18le ogsam ogsaa var
omhandlet i de sire tlristianiarepreesentans
ters Forslag til en Adresse« nemlig de
Iorbud. som fremdeles bestod mod at bruge
det norske Handelsscag paa Middelhaoet,
os Hensyn til at dette Flag ikke var aner-
kjendt af Barbareskerne· Skasmaa let blev
of det overordentligegStorting 1836——37
henvist til en særskilt Komite, hvoraf Hielm
og Foss var Medlemmer og hvis Ind-
ftilling fremkaldte den kongelige Resolution
af 11. April 1838, der gav Tilladelse
til at alle norske Skibe, hvis Redere saa
onskede og vilde lobe den dermed sor-
bundne Risilo, kunde bruge det norske
Handelsflag ogsaa paa Middelhaoet eller
sondensor Kop Finisterre·
Denne kongeligeResolution, der kald-
tes Flagets Frigjorelse og hilsedes med
megen Jubel i Norge. blev det eneste
positive, diiekte Udbytte af det nnionelle
Feiltag, som Hielm aabnede i 1830.
— Den var ganske vist et Fremskridt, en
Zejr for den norske Selvstændighedsfag,
··H7eiiTn USej’r,« der i og for sig selv var
fen saadan Art, at man kun, havde
» riden Grund til at juble over den. Det
mærkværdige ved den er egentlig bare det,
at den blev vundet saa sent og at man
sik saamange Trakasserier at kjæmpe sig
igjennem, for man naaede frem til den.
Forbadet mod det norske Flags Brug
paa Middelhavet var dengang, da Kon-
gen endelig sandt sig i at hæve det, blevet
en altfor nrimelig Ting til at kunne
opretholdes længer-; det var blevet altfor
paatageligt, at de ,,Barbaresker«, for hvis
Skyld Forbudet opretholdtes, havde sit
Sæde, ikke ved Middelhavet, men ved
Djtersjoens Kyst.
Forsaavidt denne Jadromntelse til
..-1csz.;:
Norges Selvstændighed, dersorst gjordes,
da den ikke længer kunde nægte-, og det
til og med i den knappest« toærest mulige
Form. blev det eneste Udbytte af Hielms
unionelle Felttog« maa dette siges at være
mislykkett Det var, som saa meget
andet i denne Norges Sturmsunds
Trang-Periode, — Aarene 1830—1836,
—- en Anticipation as Udviklingen, —
en Anticipativn af Udviklingen som den
Wergelandske Digtning og Sprogrefors
mation.
Hielms unianelle Prvgram var klatt"
og kvnsekvent. Han saa, — hvad man
siden kun altfor meget bar glemt eller
ikke villet se, —- at Maalet, som det
gjælder at opstille og fastholde, er Nar-
ges Suveroenitet eller politiske Selvstæn-
dighed, saa det raader helt for sine egne
Anliggender, ikke dets Ligeberettigelse eller
Jevnbyrdighed i Unionem saa det faar
»lige Det-« med Sverige i Styrelsenf af
de udenrigske Anliggender eller anden
Styrelse; for de:imod kan altid med en
vis Ret opstilles det svenske og Karl
Johanske Losen: Lige ’Rettigheder, —
lige Pligter eller Skyldighederl Han saa
og han sa, at Selvstændigheden maa være
hel eller ikke være, — at den ikke kan
deles, lægaes til og tages fra. Han
advarede mod enhver Prutningspolitik paa
dette Omratde. Han hævdede, at man
ikke bor tilst1æbe eller modtage nogen
Forbedring eller noget Fremskridt i Hen-
syn paa Norges statsretlige Stilling af
en saadan Art eller paa en saadan Maade,
at man derved. —- direkte eller indirekte»
—- sraslriver sig Resten af sm Ret som
fuldt selvstændig Stat, —- at man der-
ved, —- direkte eller indirekte« — slaar
fast en Tingenes Qrden« hvori denne Ret I
ikke endnu er heltud anerkjendt. Han
saa Sammenhængen mellem Norges Selv-
stændigheds Sag og Demokratiets, den
indre Selvstyrelses Sag; han saa, at det
var inden Folkets brede Lug, at de Kræf-
ter skulde findes, der kan bære Selvstæn-
dighedens Sag frem. Han sogte Støtte
for sin unionelle Politik bos Vandman
det var et rigtigt Syn i sin Almindelig-
hed; men det foregreb den historiske lid-
vikling: Bonderue kunde endnu ikke folge
med paa det Omraadr.
Hans unionelle Politik blev altsaa en
Episode, men en saadan, som fortjener
at gjenkaldes i Erindringen.
Den danske Politiker Orla Ldbmann
siger i sit Skrift ,,Norge og Nordmaeno
dene — 1836 og 1864« (livori han
udviser en fremtrædende Tilbojeligbed til
at omtale norske Forhold og norske Per-
sonligheder i en overlegen Tone): »Jeg
tviler paa, at Historie-i vil dele Werge-
lands Mening, at Hielm i Frankrige vilde
have staaet Mirabeau, i England Fox ved
Siden. Nos poma natamus. Men
det ved jeg, at, naar Wergeland til-
raaber ham:
»Men do! sorgmodigt skal Folket mode,
Som var Din Gravhoj dets Arne ode«
saa er as denne Spaadvm kun den første
Halvdel gaaet i Opfyldelse. Hielm dode
nemlig den 30. Mars 1848, men Fol-
ket — ndebleo.«
Det forholdt sig nok desværre saa.
Historien skylder Hielsn en Oprejsning.
I vore Dage, da hans Arbejde for Not-
ges Selvstændighed er bleven optaget
paany i hans Aand, er der farlig Grund
til at forrige hans Minde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
