- Project Runeberg -  Kirkens Historie. Fra Profeten Josephs Död, tilligemed En Kirkehistorisk Kronologi /
100

(1883) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

KIRKENS HISTORIE.

hed. Ethvert daarligt Rygte om dem bliver graadigeu opslugt, medens
lutet kan blive hort til deres Guust. Jeg nærer Frygt for, at de
under saadanne Omstændigheder aldrig ville komme til at leve i Fred
med deres Naboer i Hancock og de omliggende Countier. Der gives
ingen lovlig Magt i Staten, der kan tvinge dem til at bortflytte, og
heller ingen saadan Lov vil blive sat i Kraft uuder miu
Adiniui-stratiou.

Ikke desmiudre er Folkeaandeu ophidset, og der ere synlige Tegn
for, at der i de omliggende Countier vil blive gjort Forsög paa at
uddrive dem. Saadan et Forsög kan maaske fejle en eller to Gange,
men hvis det bliver iværksat med Alvor og Udholdenhed, vil det
tilsidst blive gjenuemfört. De, som muligvis tænke, at det er Uret at
uddrive Mormonerne, kunne ikke bringes til at kæmpe til deres
Forsvar, cg Statens Indvaanere ville virkelig ikke bære Udgifterne vedde
hyppige Militærexpeditioner til at forsvare dem. Mormonerne kunne
maaske tro sig stæike nok til at forsvare sig selv, men er det deres
Önske at leve i en vedvarende Strid? De kunne maaske overvinde
deres Fjender; men disse ville rejse sig igjen, og Mord og Ondskab vil
blive fortsat af det Parti, der fiuder sig at være stærkest.

Jeg önsker, at De vil fremlægge disse Kjendsgjerninger for
Mormonerne, og at De vil give gode Raad og anvende fredelige
Forligs-vilkaar, hvorved de kunne blive bevægede til at forlade Staten. Jeg
er vel vidende om, at Staten har ingen Magt til at fordrive dem, og
at det er meget haardt for dem at skulle forlade deres behagelige
Hjem og Ejendomme, som de have erhvervet sig ved flere Aars
Au-strængelser; men er det ikke bedre, at de skulde gjöre dette frivilligt,
end at leve i en vedvarende Strid?"

Den Iste Oktober 1845 skrev General J. J. Hardiu til Præsident
Young og anmodede liam om at lade udfærdige en Forteguelse over
de forskjellige Slags Ejendele, som Pöbelen havde ödelagt for de
Hellige, og sammes Værdi. Raadet i Nauvoo modtog ogsaa en
Meddelelse fra J. J. Hardiu, Stephen A. Douglas, W. B. Warren og J. A.
McDougal, hvori blev berettet, at et Möde af Delegerede fra ni
Countier var afholdt den foregaaende Dag i Staten for at dröfte de
Sidste-Dages Helliges Stilling. Ved dette Möde havde de forstaaet, at de
Helliges Forslag om at drage hort til Foraaret var bleven vedtaget.
De auförte, at de vare overbeviste om, at Affærerne vare naaede til
en saadan Krisis, at det vilde være umuligt for dem at forblive i
Landet. De nærede det tillidsfulde Haab, at hele Samfuudet vilde
bortflytte; ,,men skulde ikke dette ske", tilföjede de, ,,da ere vi vi
dende om, at hvormeget vi end gjöre for at forhindre Vold cg
Blodsudgydelse, saa vil der ikke desmindre blive anvendt voldelig Adfærd
for at tvinge Eder til at bortflytte, hvilket vil have de mest sorgelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jakirkehi/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free