- Project Runeberg -  Kirkens Historie. Fra Profeten Josephs Död, tilligemed En Kirkehistorisk Kronologi /
184

(1883) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

KIRKENS HISTORIE. 184

Da Præsident Young saa’, at en Mölle var yderst nödvendig, lod
han en saadan opföre. Det var en Glædestid i Winter Quarters, dåden
var bleven færdig, og man saaledes ikke længere var under den
Nöd-vendighed at maatte lade sit Korn male paa Kaffe- og Haandkværne.

Iblandt andre Besværligheder, som de Hellige i Winter
Quarters maatte gjennemgaa, var ogsaa en ondartet Sygdom. Mangel paa
vegetabilsk Föde og deres vedvarende daarlige Kost paaförte dem et
Slags Skürbug eller „Blackleg", som man kaldte det, under hvis
Virkning Lemmerne opsvulmede og bleve sorte, og Kjödet blev meget
ömt. Megen Lidelse og mange Dödsfald var dens Fölger.
Kartofler, som bragtes fra Missouri, tjente imidlertid som et virksomt
Lægemiddel derimod, ligesom ogsaa en Slags Peberrod, som voxede omkring
Ruinerne af et gammelt forladt Fort, nogle faa Mile nord for
Winter Quarters. Denne Peberrod, som nogle af Brödrene heldigvis fandt,
blev et stort Gode til de Syge, da den viste sig at være en
fortræffelig Modgift mod Skörbugen.

åerne forvoldte stor Besvær med at stjæle og dræbe
Hornkvæget, og havde ikke Folket lagt Vind paa Fred, kunde en
Indianerkrig let have blevet Fölgen; men Præsident Young anstrængte sig
meget for at belære Folket om, hvorledes de paa en retfærdig og
passende Maade skulde behaudle de Röde, samt hvorledes de kunde
opvække venlige Fölelser hos Indianerne selv. Naar det tages i
Betragtning, at de Hellige boede paa Indianerland og blandt Stammer,
med hvilke Regjeringen endnu ikke havde sluttet nogen Akkord, der
tillod de Hvide at tage Landet i Besiddelse, maa man undres over,
at saa faa Vanskeligheder opstode desangaaende. Men det har altid
været vore ledende og gode Mænds Raad, at Indianerne skulde
behandles med samme Agtelse og Kjærlighed, som tilkommer andre
menneskelige Væsener. Fölgen deraf har været, at naar deres Raad er
bleven efterfulgt, har Fred været fremherskende, og den röde Mand
har forstaaet, at han ikke aldeles var overladt til at blive plyndret
og bedraget af de Hvide. Indianernes Natur er ikke saa forskjellig
fra de Hvides, at de ikke kunne paaskjönne Kjærlighed og en ærlig
Behandling.

I Löbet af den sorgelige Vinter, som de Hellige tilbragte i
Winter Quarters, gjorde Præsident Young og de, som hjalp ham i
Præsidiet, alt muligt for at finde Beskjæftigelse for dem, da han vidste,
at de vilde föle sig mere tilfredse og lykkelige naar de stadig havde
Arbejde, end hvis de gik ledige. Sandheden af det gamle Ordsprog
„Lediggang er Djævelens Hovedpude" bliver aldrig erfaret bedre end
i et Settlement eller Samfund, hvor Mændene, som under andre
Omstændigheder ville være flittige og gode Borgere, ere aldeles uden
Beskjæftigelse. Ved saadanne Tilfælde blive de ledige Hjerner for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jakirkehi/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free