Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
KIRKENS HISTORIE. 220
til Folkels Underholdning, maatte min tage sin Tilflugt til saadanne
Rödder, som kunde tilvejebringes, og en eller to Personer bleve
forgiftede i Vinterens Löb ved at spise vilde PastinakröJder, men
„Sego"-og Tidselrödder, som man opgravede, betragtedes af det forhungrede
Folk som en særdeles velsmagende Spise. Om Foraaret bleve
Tidseltoppene kogte i Stedet for Gröntsager og erklærede udmærket gode.
Hveden, der medbragtes fra Östen som eu Del af Nybyggernes
Udstyr, maledes paa en ved City Creek opfort lille Mölle, der ejedes af
Broder Charles Crismon ; men da der ingen Sigte fandtes i Möllen,
maatte baade det Fine og det Grove spises tilsammen, dette var et
meget sundt Slags Mel, særdeles kraftigt og nærende, skjöndt det vel
næppe vilde være tilfredsstillende for Personer med delikat Smag; men
formedelst Knapheden var det södt og velsmagende til dem, som spiste
det i de Dage. Man har Grund til at tro, at hvis der ingen Sigter
fandtes i vore nuværende Moller, og Folket saaledes blev nödsaget til
at spise usigtet Mel, vilde Sundhedstilstanden blive meget bedre
iblandt os end den nu er. Naar Nogen paa hin Tid önskede en Plade
extra fine Hvedemelskager, hvilket undertiden var Tilfældet paa en
Födselsdag, eller naar Naboerne besögte hverandre, lod Husmoderen
almindelig Melet gaa gjennem en Majssigte for at borttage en Del af
den groveste Klid, og saa var Melet endda hvad man nu vilde kalde
meget grovt.
At leve paa knappe Rationer var i Særdeleshed strængt for unge
Folk, som voxede og havde haardt legemligt Arbejde at udfore:
Efter at de havde levet i flere Maaneder, uden nogensinde at havd
Lejlighed til at faa deres Appetit helt tilfredsstillet, anstillede de ofte
Betragtninger over, hvor behageligt det vilde være en Gang at faa
Alt, hvad de kunde spise. I deres daværende forhungrede Tilstand
forekom det dem, at hvis de kunde faa Föde nok, vilde de ikke vide,
hvor naar de skulde holde op med at æde deraf. Deres Systemer,
som vare udmagrede formedelst Mangel paa Föde og ved haardt
Arbejde, fordrede mere Næring, men at fylde Maven en Gang
tilfredsstillede ikke denne Krav, hvilket fölgende Tildragelse vil tjene til
at bevise:
Eu Dreng, der nærmede sig Manddomsalderen, blev tilladt at
indbyde nogle af sine Venner til Middagsmad paa sin Födselsdag, der
indtraf midt om Vinteren, da Fodemanglen maaske föltes mere
gjennemgribende end paa nogen anden Tid af hint skjæbuesvangre Aar.
Ved dette Tilfælde og for denne ene Gang alene feftersom det var
haus Födselsdag) skulde Fodevarerne ikke vejes eller maales, men
Alle skulde have Tilladelse til at spise saa meget de behagede. De
af vore Læsere, som have gjennemgaaet den Erfaring at leve i nogen
Tid paa afknappede Rationer, kunne med Lethed forestille sig de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
