Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKENS HISTORIE.
221
Fölelser, som næredes af Drengen, der skulde højtideligholde sin
Fødselsdag. Han gjorde sig nemlig de skjønneste Forestillinger om,
hvorledes han vilde nyde Festen og hvor meget han vilde spise. Men
desværre opdagede han, at da hau havde spist Alt, hvad han kunde,
havde han kun fortæret en ubetydelig Del mere end sine vaulig2
Rationer, og det lykkedes ham slet ikke at oplægge sig noget saadant
Forraad, som han havde gjort sig Forhaabning om. Forend han
gjorde den Erfaring vidste han ikke, at hans Mave havde
indskrænket sig og vaut sig til det begrænsede Kvantum Föde, som den
modtog ved hvert Maaltid. Da dette dog var Tilfældet kunde den
o o
ikke pludselig bekvemme sig til at indtage saa meget paa en Gang,
som han havde öusket. En naiv Time efter at han havde spist var
han sulten igjen, og kuude han da have nydt et andet Maaltid, vilde
han uden Tvivl have kunnet fortære ligesaa meget som han gjorde
förste Gang.
En af de vigtigste Grunde, hvorfor Tidsel toppe vare saa afholdte
om Foraaret 1848, var, at de fyldte og udviddede Maven. Mængde
er ligesaa nödvendig til Føde som Næring, hvilket vort Folk, som
levede her i de Dage, lærte at kjende. At faa Maven fyldt var en
behagelig Fornemmelse, selv om det var med Tidseltoppe. Folket
trivedes bedre ved at spise et meget mindre K vautum Mel sammen
med en stor Del Grøntsager, end ved at spise Mel alene, selv om det
extra Mel, de fortærede uden Grøntsager, indeholdt mere
Næringsstof ind disse.
Kjödet, som brugtes i Løbet af Vinteren, var i Almindelighed
meget magert. Det meste af Hornkvæget var kommet til Dalen
sildig paa Aaret og maatte efter Ankomsten arbejde haardt for at gjöre
Forberedelser for Vinteren, hvisaarsag de ingen Lejlighed havde til
at forbedre sig. De Kreaturer, som vtd Aukomsten bleve slupne löse
for at græsse, kunde kun holde Stand, men bleve ikke fede.
Efterspørgslen efter Smör og Talg blev følgelig stor, og Mange fölte Trang
til en eller anden Slags Fedevarer i den Grad, at deres Indvolde
smertede som om de skulde revne. Hvem der kunde faa Mælk nok,
led ikke meget i den Henseende, men Mange havde slet ingen Mælk
i Vinterens Løb, og da de blot kunde faa det allermagreste Kjød at
spise, krævede deres Natur Noget, som var federe.
Intet, der paa nogen som helst Maade kuude bidrage til Livets
Ophold, forblev ubrugt. Dersom en Oxe gik fast i et Mudderhul og
var for svag til at kunne hjælpe sig selv op, eller for medtaget til at
leye, hvis den blev trukket op, blev den strax slagtet og brugt til
Föde. I Marts Maaned 1848 kom en Mængde store, graa Ulve ned
fra Bjærgene og angrebe Kreaturerne, som græssede paa Højlandet
mod Ost, ikke ret langt fra Fortet. Adskillige Stykker Hornkvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
