Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
set et Syn, var det ikke desto mindre sandt, og medens de hadede
og forfulgte mig, samt talede allehaande Ondt imod mig uforskyldt,
fordi jeg sagde det, følte jeg mig drevet til at sige i mit Hjerte:
Hvi forfølges jeg, fordi jeg fortæller Sandheden? Jeg har virkelig set
et Syn, og hvo er jeg, at jeg kan imodstaa Gud? Eller tænke
Menneskene at faa mig til at nægte det, jeg virkelig har set? thi jeg
havde set et Syn; jeg vidste det, og jeg vidste tillige, at Gud vidste
det, hvilket jeg ikke kunde nægte, ej heller turde jeg gjøre det.
Tillige vidste jeg, at dersom jeg gjorde det, vilde jeg forsynde mig imod
Gud og komme under Fordømmelse.
Jeg var nu tilfredsstillet i mit Sind, for saa vidt som den sekteriske
Verden angik; jeg forstod, at det var min Pligt ikke at slutte mig til
noget af Partierne, men forblive som jeg var, indtil jeg havde
erholdt nærmere Underretning. Jeg havde fundet Jakobs Vidnesbyrd
at være sandt, at et Menneske, der mangler Visdom, kan bede til
Gud og faa og ikke blive bebrejdet.
Jeg vedblev i min almindelige Næringsvej indtil den 21de
September 1823, og led i al den Tid svær Forfølgelse af alle Klasser,
baade religiøse og ikke-religiøse, fordi jeg vedblev at paastaa, at jeg
havde set et Syn. Jeg var meget ung og blev forfulgt af dem, som
burde have været mine Venner og behandlet mig paa en venlig
Maade; og dersom de troede, at jeg var bleven bedraget, burde de
have stræbt paa en rigtig og kjærlig Maade at vinde mig tilbage.
Saaledes udsat for allehaande Fristelser og i alt Slags Selskab faldt
jeg ofte i daarlige Vildfarelser, der viste Ungdommens Svaghed og
Menneskets fordærvede Natur, og jeg maa med Bedrøvelse sige, at
jeg ofte ledtes i adskillige Fristelser, som vare anstødelige for Guds
Aasyn. Idet jeg gjør denne Bekjendelse, maa Ingen antage, at jeg
gjorde mig skyldig i grove Synder. Jeg havde aldrig nogen
Tilbøjelighed til at begaa saadanne. Men jeg var skyldig i Letsindighed og
holdt undertiden Selskab med letsindige Personer, hvilket ikke stemte
overens med de Karaktertræk, som burde lægges for Dagen af En,
der var kaldet af Gud, saasom jeg var. Men dette vil ikke synes
forunderligt for dem, som erindre min Ungdom, og som ere bekjendte
med min naturlige, livlige Sindsstemning.
Jeg følte mig ofte fordømt af min Samvittighed for min Svaghed
og Ufuldkommenhed, og om Aftenen den 21de September, efter at
have begivet mig til Hvile, opløftede jeg mit Hjerte i Bøn og
Paa-kaldelse til den Almægtige om Tilgivelse for alle mine Synder og
Daarligheder, samt at det maatte blive mig tilkjendegivet, hvorledes
min Tilstand og Stilling var for ham; thi jeg havde fuld Tillid til
at faa en guddommelig Aabenbarelse, eftersom jeg før havde erholdt
en saadan.
Medens jeg saaledes paakaldte Gud, saa’ jeg et Lys vise sig i
Værelset, hvilket Lys blev ved at forstærkes, indtil Værelset var lysere
end om Middagen, og en Skikkelse viste sig strax ved min Seng,
staaende i Luften, thi hans Fødder berørte ikke Gulvet. Han var
iført en lys Kjortel, hvilken var overordentlig hvid. Det var en
Hvidhed, som overgik alt Jordisk, jeg nogensinde havde set; ej heller tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
