- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
19

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB



i Seneca Sø, de to Førstnævnte af mig og den Sidstnævnte af Oliver
Cowdery. Fra den Tid af var der Mange, som troede og bleve døbte,
og vi vedbleve at undervise og belære saa mange, som søgte at komme
til Kundskab om Sandheden.

Medens vi arbejdede paa Oversættelsen, kom vi til Kundskab om,
at der skulde beskikkes tre særdeles Vidner af Herren til at se de
Plader, som dette Værk (Mormons Bog) blev oversat fra, og at disse
tre Vidner skulde bære Vidnesbyrd om samme, hvilket vil findes
omtalt i Mormons Bog (Ether 5: 2—4). Næsten umiddelbart efter,
at vi vare komne til Kundskab derom, ønskede Oliver Cowdery, David
Whitmer og den før omtalte Martin Harris, som var kommen for at
se, hvorledes det gik med Arbejdet, at jeg skulde adspørge Herren,
om det ikke maatte blive dem forundt at blive disse tre særdeles
Vidner, og fulde af Længsel efter at se disse hellige Ting vedbleve
de at bede mig saa indstændigt derom, at jeg tilsidst gav efter, og
ved Urim og Thummim erholdt jeg følgende Aabenbaring af Herren
til dem. (Se Pagtens Bog, 17de Kap.)

Ikke mange Dage efter, at ovennævnte Befaling blev given, bleve
vi fire, nemlig Martin Harris, David Whitmer, Oliver Cowdery og
jeg enige om at gaa ind i Skoven og forsøge ved ivrig og ydmyg
Bøn at faa det, som var lovet i Aabenbaringen, nemlig at maatte
faa Pladerne at se osv. Følgelig valgte vi en Skov, som var let at
naa fra Whitmers Hus, og begave os did hen, knælede ned og
begyndte at bede i stor Tro til den almægtige Gud, at han vilde
opfylde disse Forjættelser. Efter forudgaaende Bestemmelse begyndte
jeg først med lydelig Bøn til vor himmelske Fader og efterfulgtes
af hver af de Andre, men vi erholdt intet Svar eller Tegn paa
guddommeligt Velbehag, hvorfor vi gjentoge vor Bøn i samme Orden
som før, men Udfaldet var det samme som første Gang. Efter dette
vort andet forgjæves Forsøg sagde Martin Harris, at han vilde
forlade os, da han, som han selv ytrede, troede, at haus Nærværelse
var Aarsagen til, at vi ikke fik, hvad vi bade om; han forlod os derfor,
hvorefter vi knælede ned igjen, og vi havde ikke bedet mange
Minuter, før vi saa’ et Lys oven over os i Luften, som var overordentlig
klart, og se, en Guds Engel stod foran os, og i sin Haand holdt han
de Plader, som vi havde bedet om at maatte se. Han vendte Bladene,
eet ad Gangen, saa at vi kunde se dem og tydelig skjelne den derpaa
indgraverede Skrift. Derpaa henvendte han sig til David Whitmer,
sigende: »David, velsignet er Herren og den, der holder hans Bud,«
hvorefter vi hørte en Røst fra det klare Lys oven over os, sigende:
»Disse Plader bleve aabenbarede ved Guds Kraft, og de ere
oversatte ved Guds Kraft. Oversættelsen, som I have set, er rigtig, og
jeg befaler eder at bære Vidnesbyrd om, hvad I nu se og høre.«
Jeg forlod nu David og Oliver og gik hen for at opsøge Martin Harris,
som jeg fandt i betydelig Afstand, ivrigt bedende; dog fortalte han
mig snart, at Herren endnu ikke havde bønhørt ham, og bad mig
alvorligt om at forene mig med ham i Bon, at han maatte nyde de
Velsignelser, som nylig vare vederfarede os. Vi forenede os da i Bøn
og fik omsider vort Ønske opfyldt; thi førend vi vare færdige, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free