- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
26

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

siddende ved Majestætens højre Haand i det Høje, og han forstod
klart, at den Tid vilde komme, da det skulde tilstedes ham at indgaa
til Gud og glædes i hans Nærværelse i al Evighed. Da Brødrenes
legemlige Styrke atter vendte tilbage, sang de med Fryd: »Hosianna
for Gud og Lammet,« og de skuede igjen den Herlighed, som de
kun havde følt og set i Aanden.

Saadanne Tildragelser som disse vare beregnede paa at indskyde
usigelig Glæde i vore Hjerter og at fylde os med Ærefrygt og
Ærbødighed for det almægtige Væsen, ved hvis Naade vi vare blevne
kaldte som Redskaber til at bringe til Menneskenes Børn saadanne
herlige Velsignelser som de, der nu bleve udgydte over os. At finde
os selv delagtige i den selv samme Tingenes Orden, som iagttoges
af Fortidens hellige Apostle, at erkjende Vigtigheden og
Højtideligheden af saadanne Begivenheder og at være Vidner til samt erfare
med vore egne naturlige Sanser deslige herlige Aabenbarelser af
Præstedømmets Kraft, den Helligaands Gaver og Velsignelser samt en
barmhjertig Guds Godhed og Naade imod dem, der adlyde vor Herres
Jesu Kristi Evangelium, er altsammen Noget, som tjener til at fylde
os med en dyb og varig Taknemmelighedsfølelse og inspirerer os
tillige med fornyet Iver og Kraft for Sandhedens Sag.«

Kort efter denne Konference døbte David Whitmer følgende
Personer i Seneca Sø: John Poorman, John Jolly, Julia Anne Jolly,
Harriet Jolly, Jerusha Smith, Peter Rockwell, Caroline Rockwell,
Electa Rockwell, William Smith, Don Carlos Smith og Catherine
Smith. De tre Sidstnævnte vare Josephs kjødelige Søskende.

Nogen Tid derefter rejste Joseph atter tilbage til sit Hjem i
Pennsylvanien og aflagde kort efter et Besøg hos Hr. Knight i Colesville,
Broom County, N. Y., ledsaget af sin Hustru, Oliver Cowderv og John
og David Whitmer. De fandt Mange i dette Nabolag, som troede, og
som vare begjærlige efter at annamme Daab. Joseph skriver:

»Vi besluttede at afholde en Forsamling den næste Sabbat, og
lode Lørdagen forud en Dæmning opføre tværs over en Vandstrøm,
ved hvilken det var bekvemt at forrette den hellige Daabsordinance,
men om Natten samledes en Pøbelhob og ødelagde vor Dæmning,
hvilket hindrede os i at udføre vor Hensigt den Dag.

Vi udfandt siden, at denne Pøbel var bleven tilskyndet til at begaa
dette Ødelæggelsesværk af visse sekteriske Præster i Nabolaget, som
begyndte at se, at deres Haandtering stod i Fare, hvorfor de lagde
denne Plan for at standse Sandhedens Fremgang, og det Efterfølgende
vil vise, hvor ihærdigt de fortsatte deres Opposition, saa vel som
hvor lidt Resultat det tilsidst medførte.

Sabbaten kom, og vi holdt vor Forsamling. Oliver Cowdery
prædikede, og Andre af os bare Vidnesbyrd om Sandheden af Mormons
Bog, Lærdommen om Omvendelse, Daab til Syndsforladelse og
Haands-paalæggelse for den Helligaands Gave osv. Iblandt vore Tilhørere
befandt sig ogsaa dem, som havde ødelagt vor Dæmning, og som s}rntes
at have Lyst til igjen at gjøre os Ulejlighed, men de holdt sig dog
rolige, indtil Forsamlingen var hævet; da begyndte de strax at tale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free