Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Vi skrede derpaa til at ordinere Sidney Rigdon, Isaac Morley, John
Murdock, Lyman Wight og mange Andre til Tjenesten, og idet vi
efterlode disse til at tage Vare paa Menighederne og til at
administrere Evangeliet, toge vi Afsked med de Hellige og fortsatte vor Rejse.
50 Mile vest for Kirtland havde jeg Lejlighed til at komme
igjennem den Egn, hvor jeg først nedsatte mig i Ørken efter mit
Giftermaal. Vi fandt allerede hele Folket her opvakt formedelst
Efterretningen om det store Arbejde, som vi havde været ydmyge
Redskaber i Herrens Haand til at udføre i Kirtland og Omegn. Nogle
ønskede at belæres om og adlyde Evangeliets Principer, og vare rede
til at understøtte os og lytte til vor Prædiken, medens Andre vare
fyldte med Vrede, Løgn og Misundelse.
Vi havde om Natten logeret i Simeon Carters Hus, af hvem vi
bleve venligt modtagne, og vi vare just i Færd med at læse og
forklare Mormons Bog for ham, da Nogen bankede paa Døren, og en
Retsbetjent traadte ind med Fuldmagt fra en Øvrighedsperson ved
Navn Boyington til at arrestere mig paa en meget latterlig
Beskyldning. Jeg efterlod Mormons Bog i Carters Hus og gik med ham
2 Mile ad en mørk, sølet Vej. En af Brødrene fulgte med mig. Vi
ankom til Stedet, hvor Forhøret skulde holdes, sildig om Aftenen,
fandt falske Vidner i Beredskab og en Dommer, som broutede af
sin Beslutning om at ville kaste os i Fængsel for derved at prøve
vor Apostel-Myndighed, som han kaldte det, skønt jeg kun var en
Ældste i Kirken. Da jeg hørte Dommeren bryste sig paa denne Maade
og strax gjorde den Erfaring, at Vidnerne vare fuldstændig falske,
saa besluttede jeg ikke at føre noget Forsvar, men behandle den hele
Sag med Foragt.
Jeg blev snart dømt til Fængsel, eller til at betale en Sum Penge,
som jeg slet ikke havde. Det var nu sent paa Aftenen, og jeg blev
stadig opholdt i Retten, bespottet, fornærmet og anmodet om strax
at afgjøre Sagen, hvortil jeg dog for en Tid Intet svarede. Dette
udtømte storligen deres Taalmodighed. Det var snart Midnat. Jeg bad
Broder Peterson om at synge en Salme i Retten; vi sang: »O how
happy are they, etc.« Dette opirrede dem endnu mere, og de
ved-bleve at plage os og næsten nøde os til at ende Sagen ved at betale
Pengene. Jeg bemærkede da som følger: »Tillad mig at gjøre Dem,
Hr. Dommer, et Forslag med Hensyn til en endelig Afgjørelse af
det, som synes at besvære Dem. Det lyder saaledes: Dersom Vidnerne,
som have aflagt Vidnesbyrd i denne Sag, ville omvende sig fra deres
falske Sværgen, og Dommeren omvende sig fra sin uretfærdige og
ugudelige Domfælden, sin Forfølgelse, Lumpenhed og sine
Fornærmelser, og Alle ville knæle ned, saa ville vi bede for eder, at Gud
vil tilgive eder i denne Sag.«
»Min store Bulbider, bede for mig!« sagde Dommeren.
»Djævelen hjælpe os!« udbrød en Anden.
De søgte atter at faa mig til at betale Pengene, men fik intet videre Svar.
Retten hævedes, og jeg blev ledsaget til et Gjæstgiversted paa den
anden Side af Vejen, hvor jeg blev lukket inde til om Morgenen,
da Fængselet var nogle Mile borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
