- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
63

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB



bygge en Stav af Zion. Kort efter bleve flere Landejendomme
ind-kjøbte i dette öjemed.

Den 6te April samledes omtrent 80 Brødre af Præstedømmet og
nogle Medlemmer af Kirken i Zions Land ved Færgestedet over Big
Blue-Floden, nær ved Vestkanten af Jackson County, og
højtideligholdt for førte Gang Kirkens Fødselsdag. Det var tidligt paa Vaaren,
og Naturen var allerede iklædt sin skjønne Foraarsdragt. Den grønne
Skov og de udstrakte Enge, bestrøede med de dejligste Blomster,
oplivede Scenen og var for de forsamlede Hellige som en Forsmag
paa Paradisets Herlighed. Dagen svandt hen paa en meget behagelig
Maade. Selv de Fremmede, som vare tilstede, omtalte denne
Højtidelighed som noget Særegent.

Den 4de Maj afholdtes en Konference af Højpræster for at tage
under Overvejelse Nødvendigheden af at opføre et Skolehus til Gavn
for de Ældster, der skulde komme sammen for at modtage
Undervisning før deres Udsendelse paa Missioner, overensstemmende med
en derom den 8de Marts given Aabenbaring; og ved Konferencens
enstemmige Votum bleve Hyrum Smith, Jared Carter og Reynolds
Cahoon beskikkede som den Komite, der skulde foretage den
nødvendige Indsamling af Midler blandt de Hellige til Opførelsen af en
saadan Bygning. Denne Komite satte sig snart i Virksomhed, og
uagtet de Hellige den Gang vare fattige, saa satte dog deres Enighed,
Samdrægtighed og Kjærlighed til Herrens Værk og hverandre
indbyrdes dem i Stand til at udføre, hvad Herren havde befalet, og de
ydede beredvilligt af deres Midler til Husets Opførelse.

Den 6te Maj modtog Joseph to Aabenbaringer (Pagtens Bog, 93de
og 94de Kap.), og i den sidstnævnte af disse siger Herren blandt
Andet Følgende angaaende denne Bygning: »Sandelig siger jeg eder,
at det skal bygges 55 Fod i Bredden og 65 Fod i Længden
indvendig. Der skal være en nedre Sal og en øvre Sal, efter det Mønster,
der herefter skal gives eder. Og det skal helliges Herren fra dets
Grundlægning af ifølge Præstedømmets Orden og efter det Mønster,
som skal gives eder herefter. Og det skal udelukkende indvies til
Herren for Præsidentskabets Arbejde. I skulle ikke lade noget Urent
komme ind i det; min Herlighed skal være der, og mit Ansigt skal
være der. Men om noget Urent kommer derind, skal min Herlighed
ikke være der, og ej heller mit Ansigt.«

I en anden Konference, som derpaa blev afholdt den 6te Juni,
blev Komiteen bemyndiget til strax at tage fat paa Opførelsen af
denne Bygning eller i det mindste at anskaffe de nødvendige
Materialer. Og allerede den 23de Juli blev Grundstenen lagt under stor
Højtidelighed af det hellige Præstedomme. Nævnte Bygning er siden
bleven bekjendt i Kirkens Historie under Navn af »Kirtlands Tempel«.

Paa denne Tid modtog Joseph atter to Aabenbaringer (se Pagtens
Bog 95de og 96de Kap.), og afsluttede i Begyndelsen af Juli
Maaned Oversættelsen af Bibelen.

Den 25de Juni afsendte Præsidentskabet i Kirtland en Tegning
med tilhørende Forklaring over Zions Stad til Brødrene i Missouri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free