- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
72

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

miner ned, sloge deres Døre og Vinduer itu og rullede store Stene
ind i deres Huse. Nogle af disse Mænd havde stridt og blødt for deres
Fædrelands Forsvar, og gamle Jones, en af de Lidende, tjente endog
som Livvagt hos General Washington under Revolutionen.

OTTENDE KAPITEL.

Betydelig Opvækkelse i Øvre-Canada. — Et nyt Bogtrykkeri oprettes i
Kirtland. — De Hellige i Missouri indsende en Ansøgning til Præsident Andrew
Jackson. — Pøbelen afbrænder henved 150 af de Helliges Huse. — Det første
Højraad i Kirken organiseres. — Zions Lejr organiseres og tiltræder Rejsen
vestover. — Utilfredshed i Lejren. — Josephs Raad med Hensyn til
Behandlingen af Slanger. — Et Skelets Historie. — En hurtig Dom. — Ødelæggelse
ved Storm etc. — Kolera udbryder i Lejren som Følge af Nogles Opsætsighed.
— Lejren ankommer til sit Bestemmelsessted. — Joseph og Andre vende

tilbage til Kirtland.

Medens alt dette foregik i Missouri, var Joseph ingenlunde
uvirksom, men arbejdede stadigt og trofast for Fremskyndelsen af den
Sag, til hvis Grundlæggelse Herren den Almægtige havde kaldt ham.
Han vilde med Glæde have forenet sig med de Hellige i Jackson
County og delt deres Skjæbne, dersom dette havde været viist og
overensstemmende med Herrens Villie, hvilket ikke var Tilfældet,
thi hans Nærværelse var den Gang mere nødvendig i Kirtland end i
Missouri. Havde han alligevel taget der hen paa den Tid, vilde hans
Nærværelse der kun have tjent til end yderligere at ophidse Pøbelen
og opvække dens Vrede imod Kirken, og uagtet det vilde have været
en Trøst for de Hellige i deres Lidelser at have havt deres elskede
Leder iblandt sig, saa var det dog bedre under de daværende
Omstændigheder, at han forblev, hvor han var. Dog sendte han dem
opmuntrende Breve fra Tid til anden og kundgjorde dem Herrens
Villie, samt raadede dem paa det Bestemteste til ikke at sælge deres
Jorder i Jackson County, men beholde deres Ejendomsret og Skjøder
paa dem.

Imidlertid skred Arbejdet paa Herrens Hus i Kirtland rask fremad
under Josephs Opsyn, da de Hellige vare villige til at gjøre Alt,
hvad der stod i deres Magt for at fremskynde dets Opbyggelse, og
ofrede med Glæde baade Arbejde og Midler.

I August Maaned modtog Joseph de Aabenbaringer, som udgjøre
det 97de, 98de og 99de Kapitel af Pagtens Bog.

Den 5te Oktober 1833 forlod Joseph Kirtland i Forening med
Sidney Rigdon og Freeman A. Nickerson for at gjøre en Tur til
Øvre-Canada og mellemliggende Stater. Paa denne Rejse afholdt de
en Mængde Forsamlinger og fik Lejlighed til at prædike for Skarer
af Folk, som ikke tidligere havde hørt Evangeliets Fylde. En
almindelig Interesse lagdes for Dagen iblandt Folket med Hensyn til at
høre deres Vidnesbyrd, og en betydelig Opvækkelse herskede paa de
Steder, som de besøgte. Efter derpaa at have døbt en hel Del og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free