Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
af Reb. Den 17de droge de over Grænsen mellem Ohio og Indiana,
og sloge Lejr for Sabbaten i sidstnævnte Ståt efter en haard
Dagsrejse paa 40 Mile. Her begyndte en oprørsk Aand for første Gang
at ytre sig i Lejren. Joseph irettesatte Brødrene, fordi de gave efter
for en saadan Aand, og sagde dem, at dersom de ikke lode den fare,
vilde de rammes af Ulykker og møde store Besværligheder og
Hindringer paa Vejen. »I ville endog erfare det,« sagde han, »før I
forlade dette Sted.« Den næste Morgen vare alle Hestene i Lejren saa
forfangne, at de knapt kunde gaa nogle faa Skridt til Vandingsstedet.
Da Joseph erfarede dette, sagde han til dem, at dersom de vilde
ydmyge sig for Herren, skulde de erholde et Vidnesbyrd om, at hans
Øje var over Lejren, og at hans Haand var med i dette Uheld, thi
deres Heste skulde blive friske og sunde igjen. Ved Middagstid den
samme Dag vare Hestene ligesaa stærke og smidige som før, med
Undtagelse af een, der døde strax efter, og denne tilhørte Sylvester
Smith, som havde været den mest opsætsige i Lejren.
Den 19de Maj fortsattes Rejsen, og Lejren passerede igjennem
Vandalia. Den 21de satte de Rejsende over White-Floden, og den 25de
ankom de til Illinois’s østlige Grænse. Den 27de naaede de den dybe
Flod Kaskaskia, hvor de vare saa heldige at finde et Par Baade, paa
hvilke de førte Rejsegodset over. Hestene lode de svømme over,
medens Brødrene paa den modsatte Side hjalp dem op ad den stejle
Flodbred ved Hjælp af Reb. Vognene lode de ligeledes hale over.
Den 31te lejrede de sig i Nærheden af Jackson ville ved
Illinois-Flo-den, hvor de derpaa tilbragte Søndagen.
Paa de forskjellige Steder, som de rejste igjennem, lagde Folket
megen Nvsgjerrighed for Dagen med Hensyn til, hvem de egentlig
vare, og hvor hen Rejsen gjaldt. Undertiden nærede de endog
Mistanke om, at de virkelig vare »Mormoner«, og i saa Tilfælde
prøvede de gjerne paa at tælle dem, men kunde aldrig komme til noget
rigtigt Resultat; som oftest talte de fire eller fem Gange for mange.
Om Helligdagene plejede Brødrene i Almindelighed at holde
Forsamling og prædike til Folket. Forskjellige Meninger gjorde sig da
gjældende blandt de Fremmede med Hensyn til, hvilken Sekt de
tilhørte. En, som prædikede om Naade, kaldte de Methodist, en
Anden, som prædikede om Daab til Syndsforladelse, kaldte de en
Campbellit, og en Tredie, som prædikede om Udvælgelse og
Forkastelse, kaldte de en Presbyterianer osv. Det var ikke Visdom for
Brødrene at fortælle, hvem de egentlig vare, thi i saa Fald vilde
deres Fjender maaske have rejst sig og hindret dem i at udføre
deres Mission. De vidste paa samme Tid ikke, at Gud ved at
gjen-give Evangeliet til Jorden ogsaa havde gjengivet Sandhedens
Principer i deres Fylde. Følgelig kunde Ældsterne prædike om sande
Principer, som baade Katholiker, Presbvterianere, Methodister og andre
Sekter troede, og dog være Sidste-Dages Hellige. Thi alle disse Sekter
havde en Del af Sandheden iblandt sig, men Evangeliet, som Herren
paany havde aabenbaret ved Joseph, indeholdt hele Sandheden.
Paa andre Steder igjen truede Indbyggerne dem med, at de ikke
vilde faa Lov til at passere, og tilføjede dem Fornærmelser paa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
