- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
92

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Andet: »Tillad mig at sige dig, at naar som helst jeg maa have talt
til dig i en hastig og barsk Tone, har jeg gjort det i den
udtrykkelige Hensigt at formane og advare dig imod Fare og Elendighed,
hvori jeg forudsaa, at du vilde styrte dig ved at give efter for den
onde Aand, som du kalder dine Lidenskaber, og som du skulde
beherske og undertvinge; hvis du ikke gjør dette, kan du efter mine
Anskuelser aldrig blive frelst i Guds Rige.« Profetiske Ord, som,
hvis William havde lagt dem paa Hjerte, vilde have frelst ham fra
mange Onder og fra den beklagelige Stilling, hvori hans Opførsel
siden bragte ham. Joseph raadede ham til at beholde sit
Apostelskab, og opstaa og gjøre en kraftig Anstrengelse for at overvinde
sine Lidenskaber.

En Klage blev derpaa fremført imod William Smith for det Første
Præsidentskab, men Dagen før Forhøret skulde holdes, havde Fader
Smith, hans Broder John og hans Sønner Hyrum, Joseph og William
en Sammenkomst, hvor Fader Smith talede til dem paa en meget
alvorlig og rørende Maade. Guds Aand hvilede over dem, og William
gjorde en meget ydmyg Bekjendelse og bad Joseph om Tilgivelse
for det Onde, han havde tilføjet ham. En ydmyg Aand herskede
iblandt dem, og de bekjendte deres Fejl og tilgave hverandre, og de
bleve enige om fra den Stund af at ville bestræbe sig for i
Retfærdighed at staa hverandre bi i alle Ting, og ikke lytte til de onde
Rygter angaaende hverandre. De lagde derpaa i Forening deres Hænder
paa Josephs Fætter Geo. A. Smith, der øjeblikkelig blev helbredet
for et heftigt, rheumatisk Anfald, som voldte ham stor Smerte. Da
Raadet Dagen efter traadte sammen, vedgik William ydmygt Klagen,,
som blev fremført imod ham, og bad Raadet og hele Forsamlingen
om Tilgivelse, som med Beredvillighed blev ham givet.

Den 26de December 1835 modtog Joseph en Aabenbaring til
Ly-man Sherman.

Joseph havde megen Smag for Sprog. Hvad Tid han havde tilovers,
anvendte han til at erhverve sig Kyndighed i dem. Han studerede
Græsk, og om Vinteren 1835—36 blev en hebraisk Skole oprettet i
Kirtland med Hr. Joshua Seixas som Lærer, hvilken de ledende
Ældster flittig besøgte. De vare meget velsignede i deres Studier, og
idet Joseph hentyder til deres Fremgang, siger han: »Det synes, som
om Herren oplader vor Forstand paa en forunderlig Maade i
Henseende til at forstaa hans Ord i Grundsproget; og min Bøn er, at
Gud vil hastig udruste os med Kundskab om ethvert Sprog og
Tunge-maal, saa at hans Tjenere kunne gaa ud og for sidste Gang tilbinde
Loven og besegle Vidnesbyrdet.«

Paa samme Tid var Modstanderen heller ikke uvirksom. Det
fordrede al den Visdom og Kraft, som Joseph og de Ældster, der vare
eet med ham i Sind og Følelser, kunde udøve, for at forebygge Strid
og Uenighed iblandt dem, som kaldte sig Hellige. Flere af de tolv
Apostle og Halvfjerds lagde en overdreven Følsomhed for Dagen i
mange Henseender og vare bange for, at de ikke skulde nyde den
Ære og Anseelse, som de troede, der tilkom dem ifølge deres høje
og vigtige Kaldelse. Efterhaanden som vi skride frem med vor Beret-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free