Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Hoved.« Heraf drog Taleren den Slutning, at den Højeste ikke skrev
sit Navn der eller antog deres Dyrkelse, som opsendte deres Løfter
-og Tilbedelse der. Dette var øjensynlig af den Kjendsgjerning, at de
ikke vilde annamme Frelseren, men stødte ham ud af deres Midte,
raabende: »Bort med ham! korsfæst ham! korsfæst ham!« Det var
derfor klart, at hans Aand ikke boede i dem. De vare de udartede
Sønner af ædle Forfædre, men de havde for længe siden dræbt
Profeterne og Seerne, ved hvem Herren aabenbarede sig til Menneskenes
Børn. De vare ikke ledede ved Aabenbaring. Dette, sagde Taleren,
var den store Mangel hos dem — deres Vantro med Hensyn til ny
Aabenbaring. Han bemærkede endvidere, at Folkets Vantro med Hensyn
til Datidens Aabenbaring var Grunden til, at hin Slægt var delt i de
forskjellige Sekter og Partier, som da existerede. De vare oprigtige
Tilbedere, men deres Dyrkelse var hverken fordret af dem eller
antagelig for Gud. Frelseren selv, som kjendte alle Menneskers Hjerter,
kaldte dem en Slægt af Øgleunger. At der fandtes Farisæer,
Saddu-sæer, Herodianer, Essæer og andre Sekter med højst forskjellige
Tros-anskuelser, var, efter Talerens Mening, et afgjørende Bevis paa, at de
vare styrede af Menneskebud og Forskrifter. Enhver af disse Sekter
havde noget Særegent ved sig, men alle vare de enige om een Ting,
nemlig at modstaa og forfølge Frelseren. Taleren greb her
Lejligheden til at bemærke, at en saadan Splidagtighed i Følelsen altid
vilde opstaa, naar Folk ikke blev ledet ved ny Aabenbaring. Dette
bragte ham til den uomstødelige Slutning, at den nærværende Tids
forskjellige Sekter hvilede under den samme Fordømmelse som de,
er levede samtidig med Frelseren, thi de udviste den samme Aand.
Han indrømmede, at mange store Huse vare byggede til
Gudsdyrkelse, men ikke et eneste paa hele Jorden undtagen dette
(Kirt-lands Tempel) var bygget ved guddommelig Aabenbaring; og var det
ikke derfor, kunde den kjære Forløser ogsaa i disse oplyste og
religiøse Tider sige til dem, som vilde følge ham: »Ræve have Huler
og Himmelens Fugle Reder, men Menneskens Søn har ikke det,
hvortil han kan hælde sit Hoved.«
Efter at have endt sin Tale opfordrede Præsident Rigdon de
forskjellige Kvorumer saa vel som den hele Forsamling til at vise ved
at rejse sig, at de vare villige til at anerkjende Joseph Smith jun.
som deres Profet og Seer, og opholde ham som saadan i deres
Bønner, hvilket Alle med Glæde opfyldte.
Formiddags-Gudstjenesten endte med Korets Afsyngelse af Salmen:
»Now let us rejoice in the day of salvation« etc.
Efter et Ophold paa tyve Minuter, hvorunder Forsamlingen forblev
siddende, aabnedes Eftermiddags-Forhandlingerne med Afsyngelsen af
Salmen: »This earth was once a garden place« etc. Præsident Joseph
Smith jun. holdt derpaa en kort Tale og opfordrede de
Tilstedeværende til at anerkjende Præsidentskabet og de tolv Apostle som
Profeter, Seere og Aabenbarere, og til ligeledes at opholde dem i
deres Bønner som saadanne. Alle de andre Kvorumer bleve derpaa,
hvert i sin Orden, foreslaaede og antagne til Opholdelse, hvorefter
Joseph profeterede og sagde, at for saa vidt som de vilde opholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
