- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
105

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB



bevist om, som han selv sagde, at intet Forretningssystem, grundet
paa ærlige og retfærdige Principer, kunde faa Lov til at fortsætte sin
Virksomhed i en Tidsalder, som var fuld af Mørke, Spekulation og
Ugudelighed.

I Løbet af denne Vinter var Herrens Hus i Kirtland om
Søndagene fyldt til Overflod med opmærksomme Tilhørere, for det meste
Medlemmer af Kirken. De Tolv, Højraadet og andre Kvorumer holdt
i Almindelighed Møder hver Uge for at varetage deres Forretninger,
og om Hverdagene gav Hr. H. M. Hawes, Professor i Latin og Græsk,
Undervisning i Kirtlands Højskole, der talte imellem 135 og 140
Studerende og var delt i tre Afdelinger, nemlig 1) den klassiske, hvor
der alene undervistes i de døde Sprog, 2) den engelske, hvor der
undervistes i Mathematik, Arithmetik, Geografi, engelsk Grammatik,
Skrivning og Læsning, og 3) Afdelingen for Ungdommen; de to
sidste havde hver en Hjælpelærer. Skolen begyndte i November, og
paa den første Onsdag i Januar afholdtes en offentlig Examen i de
forskjellige Afdelinger i Overværelse af Skolens Bestyrere og de
Studerendes Forældre og Formyndere.

Den Spekulationsaand i Jordegods og al Slags Ejendom, som paa
denne Tid herskede i hele Nationen, begyndte ogsaa at gribe dybt
om sig i Kirken. Som Frugter af denne Aand fulgte Mistænksomhed,
Fejlfinden, Uenighed, Tvedragt og Frafald hurtigt paa hinanden, og
det syntes, som om alle Jordens og Helvedes Magter paa en
særegen Maade havde forenet deres Indflydelse for at kuldkaste Kirken
og gjøre Ende paa den. Andre Banker nægtede at modtage
»Kirtlands Sikkerheds-Selskabs« Forskrivelser eller Sedler. Fjenden udenom
og de Frafaldne iblandt dem forenede sig i deres Planer. Mel og
Fødevarer førtes hen til andre Markeder, og Mange bleve misfornøjede
med Joseph, ligesom om han var Aarsagen til de Onder, som han
selv paa det Ivrigste modarbejdede, og som bragtes over dem
formedelst uvise Brødre, der ikke fulgte hans Raad.

Intet Kvorum i Kirken var ganske fri for Indflydelsen af disse
falske Aander, der søgte at modarbejde Joseph for selv at faa
Herredømmet; endog nogle af de Tolv forglemte i den Grad deres høje
og hellige Kald, at de hemmelig begyndte at tage Parti med
Fjenden. De vare nemlig blevne Spekulanter og havde tabt Aanden af
deres Kaldelse og Interessen for Herrens Gjerning.

I disse Prøvelsens Dage. i Kirtland var det næsten saa meget, som
en Mands Liv var værd, at forsvare Joseph, og der var kun faa af
Kirkens ledende Mænd, som havde Mod nok og tilstrækkeligt af
Herrens Aand til trofast at staa ham bi og hjælpe ham ud af
enhver Forlegenhed. Dog var der nogle af Ældsterne, som aldrig
vaklede eller vege tilbage. Sandhedens Fjenders Had og Modstand bragte
dem kun til nøjere at slutte sig om ham. Deres Mod steg samtidig,
og de samlede sig omkring deres Profet og Leder med det sande
Venskabs Hengivenhed og Kjærlighed. Præsident Brigham Young i
Særdeleshed optraadte med megen Frygtløshed og udmærkede sig ved
sin Standhaftighed i at forfægte Sandheden trods al Modstand.

Omtrent paa denne Tid aabenbarede Herren til Joseph, at noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free