Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Uroligheder under Forhøret. Dette var meget nødvendigt, da
Ophidselsen var meget stor, og mange Trusler vare blevne udslyngede imod
Joseph. Under Forhøret, som derpaa tog sin Begyndelse, var William
P. Peniston Anklageren og Adam Black hans eneste Vidne. Ved
denne Lejlighed viste Black som sædvanlig sin sande Karakter. Han
svor i det Uendelige og aflagde Ed paa Ting, som han ikke kunde
bevise, og som neppe vare blevne fremførte for nogen anden Ret i
Verden. Der var fire Vidner paa Forsvarssiden, men hvad Vægt
kunde fire sanddrue Sidste-Dages Helliges Vidnesbyrd have for en
Ret i Missouri i de Dage imod een slet og ugudelig Mands
Vidnesbyrd? King forpligtede Joseph og Lyman Wight til at give Retten
en Sikkerhedsborgen for 500 Dollars, skjønt der var intet Bevis, der
berettigede nogen Anklage imod dem; men da de antoge, at han
gjorde det for at berolige Pøbelens Følelser, gave de uden Modsigelse
den forlangte Borgen med tilstrækkelig Sikkerhed og vendte derpaa
tilbage til Far West. Dommeren erkjendte siden efter i Broder George
W. Robinsons Nærværelse, at der ikke fandtes noget Bevis imod
dem, for hvilket de behøvede at stille nogen Borgen, men det var
Pøbelen, ikke Retfærdigheden, der skulde tilfredsstilles!
Med Hensyn til de Gjenvordigheder, som han og de Hellige i de
Dage maatte gjennemgaa, siger Joseph:
»De (Pøbelen) bestræbe sig bestandig for at ophidse os og om
muligt opægge os til Vrede ved at true os Gang efter Gang; men vi
frygte dem ikke, thi Herren, den evige Fader, er vor Gud, og Jesus,
Midieren, er vor Frelser, og i den store Jeg er ere vi stærke, og til
ham sætte vi vor Lid. Skjønt vi Gang efter Gang ere blevne drevne
uden Aarsag og atter og atter slagne uden Anledning fra vor Side,
have vi dog med det Gode bevist for Verden, at vi ikke have noget
Ondt isinde imod noget Menneske eller Parti, at vi ikke have
fornærmet Nogen, at vi ere fredelige mod Alle, og at vi passe vore
egne Sager og ingen Andres. Vi have taalt, at vore Rettigheder og
Friheder ere blevne os berøvede; vi have ikke hævnet os over disse
Forurettelser; vi have apelleret til Øvrigheder, Sheriffer, Dommere,
Regjeringen og Præsidenten over de Forenede Stater — alt forgjæves,
og dog have vi roligt fundet os i alt dette. Vi have ikke gaaet i Rette
med den store Gud; vi knurrede ikke, men forlode Alt i Fred og
trak os tilbage til det Indre af Landet, til den store, vilde Prærie,
til de nøgne, udyrkede Sletter og begyndte der paany. Vi fik de øde
Steder til at blomstre som Rosen, og nu vil den djævelske Skare
dog ikke unde os Ro.«
Dette er et tydeligt og kraftigt Vidnesbyrd angaaende de
Forurettelser, som bleve tilføjede de Sidste-Dages Hellige af deres Fjender.
En levende Guds Profet skrev det, og det vil staa som et
skrækkeligt Vidnesbyrd imod de Mænd, hvis Forbrydelser det beskriver,
indtil en fortørnet Guds Hævn tilfulde er tilfredsstillet. Erindringen
om deres onde Gjerninger lader sig ikke udslette, thi de ere skrevne
i blodige Træk. Allerede er Missouris Jord under den paafølgende
Borgerkrig bleven vædet med mange af de skyldige Mænds og deres
Familiers Blod, og Enden er endnu ikke kommen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
