Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
133
vejs og maatte tilbagelægge en Vejlængde paa omtrent 12 Mile over
udstrakte Prærier. Katten var mørk, men den flammende Prærieild
oplyste vidt og bredt de fjerne Sletter, medens uhyre Røgsøjler saas
at hæve sig i frygtelig Majestæt, som om Verden stod i lys Lue.
Denne pragtfulde Scene kan Ingen forestille sig uden den, som paa
en Efteraarsdag har været Vidne til en Præriebrand, der farer hen
over Millioner Akres Land, bedækkede med alenhøjt tørt Græs, og
kun efterlader en glat, sort Overflade, som aldeles har mistet sin
Vegetation.
De tusinde Meteorer, der i Afstand blussede lig Lejrilde af en eller
anden Krigshær, kastede forunderlige Lysglimt paa Himmelens
udstrakte Hvælving, hvilket Mange fejlagtigt vilde have antaget for
Nordlys. Denne Scene i Forening med Midnattens Taushed, de
buldrende Lyde af Hestenes Trampen hen over Slettelandets haarde og
tørre Overflade, Sablernes Klirren i deres Skeder, de tilfældige Glimt
af blanke Vaaben i den flagrende Belysning, det omgivende Mørkes
Uhyggelighed samt Expeditionen og Folkets ubekjendte Skjæbne, bidrog
Alt til at fylde Sindet med dybe og alvorlige Tanker og at kaste et
romantisk Skjær over Fantasien, hvilket sjelden erfares undtagen i
Digterens Drømme eller i den slumrende Fantasies vilde Forestillinger.
I denne højtidelige Procession bevægede vi os fremad i omtrent
to Timer, da det antoges, at vi befandt os i en farefuld Egn. Vi fik
derpaa Befaling til at stige af vore Heste og overlade dem til en
Vagts Varetægt, hvorpaa vi fortsatte Rejsen tilfods een eller to Mile
for at opsøge Fjenden. Vi vare ikke komne ret langt, før (i samme
Øjeblik som vi naaede Udkanten af Skoven) en Salve blev affyret
paa os af en ubekjendt Fjende, der havde ligget i Baghold, og een
af vort lille Antal faldt dødelig truffen til Jorden; hans Navn var
Patterson O’Banyon. I en kort Afstand fra, hvor vi nu befandt os,
kunde vi se Fjendens Lejrild. Paa den østlige Himmel var Dagen
allerede begyndt at gry, men Mørket rugede endnu over Kamppladsen.
Ordre blev givet til at opstille sig i Slagorden under Ly af Træerne
og i Krattet, hvilket strax blev gjort. Ilden blev nu almindelig paa
begge Sider, og det syntes, som om hele Skoven stadig gjenlød af
dødbringende Riflers Knalden. Efter at et Par Salver vare affyrede,
blev der givet Ordre til at angribe Fjenden i dens Lejr. Idet vi
derpaa stormede frem, blev det en Kamp paa Liv og Død, og flere faldt
paa begge Sider. I samme Øjeblik gjennemborede en Kugle den brave
Oberst David W. Patten, som netop befandt sig ved min Side, da
jeg saa’ ham falde. Da vi vare lige ved at sejre, vovede jeg ikke at
standse for at forvisse mig om hans og de Øvriges Skjæbne, men
stormede ind i Fjendens Lejr. Denne var beliggende umiddelbart paa
Breden af Crooked-Floden, som her var omtrent 40 Fod bred og saa
dyb, at man umulig kunde vade over den. Fjenden, som blev haardt
forfulgt, kastede sig i Floden og kæmpede mod Strømmen for at naa
den modsatte Bred. De, som derpaa naaede den, forsvandt snart
afsyne, hvorpaa Ilden ophørte, og Skoven gjenlød af Feltraabet: »For
Gud og Friheden!«
Vort lille Kompagni, som for en Del var bleven bragt i Uorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
