Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
137
FEMTENDE KAPITEL.
Dr. Avard og hans hemmelige Forening. — Omstændelig Beskrivelse af
Blodbadet ved Hauns Mølle. — Pøbelbæren nærmer sig Far West, hvor
Forberedelser gjøres til Fjendens Modtagelse. — Forræderen Hinkle slutter i
Hemmelighed Overenskomst med Pøbelen. — Kirkens ledende Mænd i Far West
føres som Fanger til Pøbelens Lejr. — Joseph og de andre Fanger dømmes
til Døden, men befries ved General Doniphans kjække Optræden og føres
som Krigsfanger til Jackson County. — Kørende Scener i de Bortdragendes
Familier. — Josephs Forudsigelser gaa i Opfyldelse. — Han og de Øvrige
ankomme til Independence i Jackson County.
»Jeg vil her bemærke,« skriver Joseph, »at medens de onde
Aander gjennemstrejfede Staten paakryds og paatvers for at rejse
Pøbel-hobe mod »Mormonerne«, havde Satan selv ikke mindre travlt med
at sætte Ondt i de Helliges Lejr, og en af hans fornemste Hjælpere
var en Dr. Sampson Avard, som kun havde været i Kirken en kort
Tid, og som, endskjønt hans Færd i det Hele taget holdt sig saa
temmelig indenfor Sømmelighedens Grænser, hvad det Ydre angik,
ikke destomindre hemmeligt tragtede efter at blive den største af de
Store og blive Folkets Leder. Dette var hans Stolthed og hans
Daar-skab; men da han intet Haab havde om at vinde de Helliges Hjerter
i aaben Strid for at kunne naa sit Ønske, stræbte han hos Brødrene
paa en Tid, da Pøbelen undertrykkede, røvede, piskede, plyndrede
og ihjelsloge dem og brændte deres Ejendomme — indtil Overbærelse
ikke syntes at være nogen Dyd længere, og Intet uden Guds
ubegrænsede Naade kunde opholde Mennesker i saadanne Prøvelser —
at danne en hemmelig Forening, hvorved han muligvis kunde hæve
sig til en stor Helt ved Kirkens Tilintetgjørelse. Dette søgte han at
naa ved sine smigrende og sleske Taler, som han ofte holdt for sine
Medforbundne, medens hans Værelse var vel bevogtet af nogle af
hans Tilhængere, som vare rede til at give ham et Vink, naar Nogen
nærmede sig, der ikke billigede hans Adfærd. Her udtalte han, at
Kirkens Ledere havde givet deres Samtykke til, hvad han agtede at
gjøre; og ved sine Smil og Smigrerier overtalte han sine Tilhængere
til at tro ham og begyndte med at lade de Faa, han havde vundet,
ved Ed binde sig til aldrig at aabenbare noget som helst af, hvad
han maatte meddele dem. Saaledes optog Avard Medlemmer i sin
Forening og forpligtede dem ved Alt, hvad der var helligt, til at
beskytte hverandre i alle lovlige Henseender; han var meget
omhyggelig med at skildre dem den store Herlighed, som svævede over
Kirken, og som snart vilde udgydes over de Hellige som en Sky om
Dagen og en Ildstøtte om Natten og snart afsløre Himmelens
Hemmeligheder, der skulde glæde deres Hjerter, opvække de sløve
Aander blandt de Sidste-Dages Hellige, fylde deres Sind med uudsigelig
Kjærlighed og udruste dem med Kraft, saa at Helvedes Kræfter ikke
skulde sejre over dem; han sagde ofte til sine Tilhængere, at Kirkens
Øverster havde fremstillet ham som deres Talsmand og sat ham til
at være Leder for denne Forening, som han kaldte Daniter.
Paa denne Maade bedaarede han Mange, hvilket gav ham
Lejlighed til at optræde efter en større Maalestok. Han holdt Forsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
