Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 156
som et verdsligt Rige, der skulde fylde hele Jorden og undertvinge
alle andre Riger. Dommer Austin A. King, der var Methodist, spurgte
meget om Brødrenes Tro med Hensyn til Daniels Profeti: »I de
samme Kongers Dage skal Himmelens Gud oprejse et Rige, som skal
sønderknuse alle andre Riger, men selv blive bestaaende evindelig«,
osv.; »og Riget og Rigernes Storhed under al Himmelen skal gives
den Allerhøjestes Hellige«. Efter at være bleven fortalt, at de Hellige
troede denne Profeti, vendte Dommeren sig til sin Skriver og sagde:
»Skriv dette ned, det er et stærkt Bevis paa Højforræderi.« En af
de tilstedeværende Prokuratorer protesterede herimod og bemærkede:
»Dommer, De kan ligesaa gjerne kalde Bibelen Højforræderi.« King
lod sig dog ikke paavirke af et saa slaaende Argument, men vedblev
at erkyndige sig om de Helliges Tro og Kirkens Anliggender. Da han
saaledes fandt ud, at Kirken havde sendt Missionærer- til England
og andre fremmede Lande, blev dette ført ned som et andet Bevis
paa Højforræderi mod Staten Missouri. De Hellige maatte ikke
opholde sig paa deres Ejendomme i den Hensigt at forblive der og
varetage deres landlige Sysler; thi dersom de atter tilsaaede deres
Marker, vilde de alle uden Forskjel blive udryddede. Ja, Opdyrkelsen
af Land, sikret ved lovlige Skjøder, som vare udstedte af de Forenede
Staters Landkontor og underskrevne af Republikens Præsident, var
ved Austin A. King i aaben Ret erklæret for en Livsforbrydelse, for
hvilken et helt Samfund forud var dømt til Døden, medens de, der
skulde være Redskaber til denne Doms Fuldbyrdelse, bleve
benævnede med det værdige Navn Borgere, og disse gode Borgere valgte
siden efter (1848) den samme Dommer til Statsguvernør.
Fangerne bleve derpaa opfordrede til at navngive deres Vidner,
og da en 40 til 50 Personer nævntes, blev den navnkundige
Bandit-kaptejn Bogart strax udsendt til Far West med 50 Soldater for at
skaffe dem tilveje, men i Stedet for at bringe nogen af dem for
Retten arresterede han alle dem, han kunde faa fat paa, og kastede
dem i Fængsel. De bleve atter paa den haanligste Maade opfordrede
til at opgive Navnene paa deres Vidner, og da ogsaa disse bleve
kastede i Fængsel eller jagede ud af Landet, nægtede Brødrene at
navngive flere af deres Vidner, thi om de havde vedblevet dermed,
vilde der ikke have været Nogen tilbage, naar det afgjørende Forhør
kom. Hvad det angik at kunne gjøre et gunstigt Indtryk paa Dommer
King, vilde det efter Doniphans Sigende have været omsonst, selv
om en Hærskare Engle var kommet ned og bevidnet Fangernes
Uskyldighed; thi King havde fra Begyndelsen af besluttet at kaste
dem i Fængsel. Da saaledes en Mand ved Navn Allen, der, medens
Forhøret stod paa, saas at passere forbi Retssalens Vindue, blev kaldt
ind og endelig blev tilladt at afgive sit Vidnesbyrd, der gik ud paa
at stadfæste Brødrenes Uskyldighed og bevise de Mord og Røverier,
der vare blevne begaaede af deres Anklagere, gav Dommeren strax
Ordre til at føre Vidnet ud, og det var med Nød og neppe, at han
undslap den opbragte Vagts Efterstræbelser. Resultatet af dette
Skinforhør, der varede fra den 13de til den 28de Nov., var, at Joseph
og Hyrum Smith, Sidney Rigdon, Lyman Wight, Alexander McRae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
