- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
161

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

161

legium, som Loven tilsikrer enhver Borger af de Forenede Stater ved
Habeas-corpus-Akten *, men det blev dem hver Gang nægtet. Efter
nogen Tids Forløb forlangte de ogsaa en Habeas-corpus af Hr.
Thurn-ham, en af County-Dommerne, hvilket Forlangende efter en Del
Indvendinger blev dem tilstaaet.

Efter Forhøret blev Sidney Rigdon, ifølge Dommerens Kjendelse,
løsladt af Arresten; men da Pøbelen truede med at ville dræbe ham,
dersom han blev sat paa fri Fod, vendte han med de Øvrige tilbage
til Fængslet, hvor han derpaa opholdt sig, indtil en gunstig
Lejlighed tilbød sig for ham til at slippe uskadt bort. Ved Hjælp af
Sheriffen og Slutteren blev han derpaa en Nat i al Stilhed løsladt, men
trods alle Forsigtighedsregler blev han dog opdaget og forfulgt af en
Hob Bevæbnede, og det var kun ved Forsynets Styrelse, at han kort
efter lykkelig og vel ankom til Quincy i Illinois. Dommer
Thurn-ham erklærede for Joseph og de andre Brødre, som vare blevne
tilbage i Fængslet, at han vidste, at de vare uskyldige, men af Frygt
for sit eget og Fangernes Liv turde han ikke slippe dem løs. Deres
Forfølgelse, Arrestation osv., sagde han, var kun en Gjentagelse af
Begivenhederne i Jackson County, og var en forudlagt Plan af
Guvernøren og hans Haandlangere for at standse deres tiltagende Magt
og Indflydelse i Staten.

Omtrent paa denne Tid (Februar 1839) opholdt Ældsterne Kimball
og Ripley sig i Liberty, hvor de næsten ugentlig havde bønfaldet for
Dommernes Fødder; medens de ved en vis Lejlighed gjentoge deres
ydmyge Bøn, saa’ Dommer Hughes dem stivt ind i Ansigtet og sagde
til en af sine Kolleger, at »man kan læse i disse Mænds Øjne, at
de ere slagne, men ikke besejrede; lad os tage os i Agt for, hvordan
vi behandle disse Mænd, thi deres frejdige Blik vidner om
Uskyldighed«. Ved samme Lejlighed foreslog han sine Embedsbrødre at
løslade alle Fangerne mod Kaution; men deres Hjerters Haardhed vilde
ikke gaa ind paa dette menneskelige Forslag. Brødrene fortsatte deres
Tryglen for Domstolene og besøgte tillige Fangerne. Ingen af Statens
ledende Mænd betvivlede Arrestanternes Uskyldighed, men sagde, at
som Følge af Pøbelens Raseri kunde man ikke behandle dem
retfærdigt; de maatte derfor opgive deres Forsøg paa at bevæge
Dommerne og overlade Fangerne i Guds Haand.

Da de nu havde hensiddet i Fængsel temmelig længe, efter at have
forsøgt ethvert Middel for ad lovlig Vej at kunne blive løsladte, men
forgjæves (naar undtages Sidney Rigdon), og da de fra paalidelig
Kilde havde erfaret, at der paa offentlig Gade var bleven sagt af de
mest indflydelsesrige Mænd i den Egn, at »Mormonfangerne
nødvendigvis maatte dømmes til Døden, da Statens gode Navn ellers
vilde blive plettet«, besluttede de at benytte andre Midler for at
komme paa fri Fod.

* Denne Lov giver Enhver, der er fængslet, Ret til at henvende sig til
hvilken som helst Dommer, som da udsteder en Befaling, den saakaldte Writ
of Habeas-corpus, til vedkommende Øvrighed om strax at stille Arrestanten
for den af denne valgte Dommer, for at han kan undersøge Fængslingens
Lovlighed og efter Omstændighederne stadfæste den, eller frigive
Paagjæl-dende mod eller uden Kaution.

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free