- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
162

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 162

Efter moden Overvejelse besluttede de at iværksætte deres Flugt
om Aftenen den 7de Februar, naar Slutteren kom med deres
Aftensmad; men før Broder Hyrum vilde tilkjendegive sin Beslutning, bad
han Joseph at adspørge Herren om Rigtigheden af det paatænkte
Skridt. Dette gjorde han og erholdt det Svar, at hvis de alle vare
enige, skulde deres Foretagende lykkes denne Aften, og dersom de
vilde forene sig i Bøn, skulde de faa et Vidnesbyrd for dem selv.
Brødrene Hyrum Smith, Alexander McRae og Caleb Baldwin havde
ikke bedet længe, før de fik en saadan Vished, som de endnu aldrig
havde følt i deres Liv, om at "det vilde lykkes dem; men Lyman
Wight sagde, at de gjerne kunde gaa, men han vilde blive. Efter at
have talt med ham en Stund sagde han dog til de andre Brødre, at
»hvis de vilde vente til næste Dag, vilde han følge med dem«.
Uden at tænke paa, at de ingen Forjættelse havde om Held den
følgende Dag, lovede de at opsætte Forsøget.

Om Aftenen, da Slutteren kom med deres Aftensmad, lod han
Døren staa paa vid Gab, satte deres Mad paa Bordet og gik hen i
Baggrunden af Værelset, hvor en Del Bøger vare opstablede. Her tog
han en Bog og begyndte at læse, medens Brødrene stode mellem
ham og Døren, hvorved der tilbød sig den bedste Lejlighed for dem
til at flygte, hvis de havde været beredte; men da de vare blevne
enige om at vente til næste Dag, gjorde de intet Forsøg derpaa.

Næste Aften stode Sagerne ganske anderledes. Slutteren bragte en
dobbelt Vagt med sig tilligemed sex af Brødrene, nemlig: Erastus
Snow, William D. Huntington, Cyrus Daniels, David Holman,
Alan-son Ripley og Watson Barlow, hvilke Brødre vare blevne sendte af
Menigheden i Far West for at besøge Fangerne. Slutteren syntes at
være meget bange af sig og aflaasede Døren meget forsigtig. Det var
kun mørke Udsigter til Frihed, men Fangerne havde fast besluttet
at vove Forsøget, og da derfor Slutteren gik ud, løb de efter ham.
Broder Hyrum greb fat i Døren, men inden de Andre kunde yde
ham den nødvendige Bistand, fik Slutteren og Vagten smækket Døren
i, hvorved de besøgende Brødre indespærredes tilligemed Fangerne,
undtagen Cyrus Daniels, som stod udenfor. Saa snart de gjorde
Forsøget paa Indersiden, tog han en af Bevogterne under hver Arm og
ilede ned ad Trapperne til Yderdøren; Fængslet var nemlig i anden
Etage. Da han kom ud, lykkedes det dem at rive sig løs, og da han
saa’, al Planen var strandet, begyndte han at løbe, men traadte i et
Hul og faldt. Netop som han styrtede, peb en Kugle lige over hans
Hoved, og han troede bestemt, at Faldet frelste hans Liv.

Den Scene, som nu paafulgte, overgaar al Beskrivelse. Efter
Mængden at dømme, skulde man tro, at hele Byens Folk og mange i
Omegnen havde samlet sig udenfor Arresten, og enhver Slags Tortur
og Dødsmaade, som deres ophidsede Indbildningskraft kunde optænke,
blev foreslaaet overfor Fangerne, saasom at sprænge Fængslet i
Luften, piske dem ihjel, skyde dem, brænde dem, surre dem paa Heste,
sønderrive dem osv. Men de vare saa uenige, at de ikke kunde
gjennemføre nogen af deres mange Planer, og Fangerne gik fri.

Paa den Tid tal ede nogle af Brødrene om, at de befandt sig i stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free