Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 170
Dette kom meget uventet for os, men Broder Hyrum bemærkede:
»Hvis du siger det i Herrens Navn, ville vi stole paa det.« Hertil
svarede Broder Joseph: »I Herrens Navn siger jeg, at hvis vi tage
en Eskorte med os, ville vi blive myrdede; men hvis vi stole paa
Herren, ville vi blive frelste; intet Ondt skal da vederfares os, og
vi skulle blive behandlede langt bedre, end Tilfældet har været, siden
vi kom i Arrest.«
Dette Svar var afgjørende, og Alle syntes tilfredse. Det blev følgelig
bestemt, at vi ingen extra Vagt skulde have, men blot tillade
Atchi-son og Doniphan at tage saa mange Bevogtere, som de ansaa
fornødent til at sikre sig vore Personer. Da vi ankom til det Sted, hvor
Retten havde sit Sæde, begyndte jeg at tro, at Joseph havde taget
fejl for een Gangs Skyld, thi Folket styrtede løs mod os en masse,
raabende: »Dræb dem, dræb dem, Gud fordømme dem, dræb dem!«
Jeg kunde ikke øjne nogen anden Udvej til Frelse end at slaa os
igjennem, men vi havde ingen Vaaben. Netop nu hævede Broder
Joseph, mod hvem Alles Vrede syntes rettet, sig op og sagde: »Vi
ere i eders Haand; hvis vi ere skyldige, ville vi ikke søge at
unddrage os Lovens Straf.« Da Hoben hørte disse Ord, steg William
Peniston og Kinney eller McKinney, to af vore bitreste Fjender paa
den Kant af Landet, op paa nogle Bænke og begyndte at tale til
Folket, sigende: »Ja, mine Herrer, disse Mænd ere i vore Hænder;
lad os derfor ikke øve Vold, men lad Loven have sin Gang. Loven
vil dømme dem, og de skulle straffes efter den. Vi ville ikke gjøre
os skyldige i den Skjændsel at tage Loven i vor egen Haand,« osv.
Efter nogle Øjeblikkes Forløb vare de ganske rolige og syntes nu
at være ligesaa venlig sindede, som de kort før havde været
ondskabsfulde. Vin blev hentet, og vi maatte alle drikke paa Venskab med
dem. Dette skete i Retssalen (en lille Tømmerhytte, omtrent 12 Fod
i Firkant) i Mellemtiden mellem Forhandlingerne; og fra den Tid,
indtil vi kom bort, kunde man ikke faa nogen Vagt, som man turde
stole paa til at bevogte os, thi vi vandt fuldkommen vore Bevogteres
Venskab, og derfor bleve de stadig afløste. Vi sade tilbords med
Dommeren, Advokaterne o. Fl., og det Bedste, Landet kunde opbyde,
blev sat frem for os, tilsidst Senge med ordentlige Sengklæder i
— et Privilegium, som vi ikke havde nydt al den Tid, vi havde
været i Fængsel.
Medens vi vare der, fremkom ovennævnte Peniston ved en vis
Lejlighed halvt for Spøg og halvt for Alvor med en temmelig drøj
Hentydning til nogle af Brødrene. Dette oprørte Broder Josephs
Følelser; han betalte for en Del med samme Mønt, kun med en saadan
Kraft, at Jorden syntes at bæve under hans Fødder, og sagde: »Deres
Hjerte er ligesaa sort som Deres Bakkenbarter;« disse vare aldeles
ravnsorte. Peniston syntes at føie sig truffen og forlod beskæmmet
Værelset.
Vore Bevogtere, som vare meget venlig sindede mod os, bleve
forskrækkede og sagde: »Hr. Smith, tal ikke saaledes, De vil kun bringe
Dem selv og Venner i Forlegenhed.« Broder Smith svarede: »Frygt
ikke for mig, jeg veed nok, hvad jeg gjør.« Han tog altid sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
