Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
185
beredt for dem, der deltoge i Festen, til os og vore Venner, der delte
vort triste Fængselsliv med saa muntre Sind, som om vi anede, at
vi skulde erholde vor Frihed eller være i Paradis inden denne
skjæbnesvangre Dags Ende.
Medens vi saaledes vare beskjæftigede i Fængslet, oplivedes Byen
ved Militærets Parade og ved Lyden af Kanonernes Torden, Musikens
Toner og kraftige Hurraraab, der gjenløde fra alle Kanter. Imidlertid
skreve vi følgende Toast, der under deres Maaltid blev oplæst med
mange og lange Bifaidsytringer:
»De patriotiske og gjæstfrie Indbyggere af Boone County:
Modstandere af Tyranni og Undertrykkelse samt urokkelig tro mod de
oprindelige Grundsætninger for republikansk Frihed! Maatte de i
Forening med enhver Indbygger i vort udstrakte Land længe nyde
de Velsignelser, som flyde af den amerikanske Uafhængighed.«
Efter endt Middagsmaaltid toge de nævnte Brødre Afsked med os
og begave sig paa Vejen til Illinois (Søster Phelps flk Tilladelse til
endnu at forblive hos sin Mand). Da de havde tilbagelagt een eller
to Mil af Vejen, vendte de om igjen og efterlode deres tre Heste i
et Krat en Trediedel Mil fra Fængslet, hvor de i ængstelig Uvished
oppebiede Aftenen. Imidlertid toge vi vore Kapper og Hatte paa, og
under Bøn og ivrig Paakaldelse om at blive udfriede fra det lange
og kjedsommelige Fangenskab og om igjen at maatte blive forenede
med vore Venner og Familier, sang vi nogle Vers, men forbleve ellers
rolige, indtil Solen var gaaet ned.
Saaledes endte den nationale Friheds Højtideligholdelse, og vor
egen Udfrielse var nu den store Tanke, som beskjæftigede os.
Imidlertid var Solen gaaet ned; det forudsete Øjeblik kom —
Fangevogterens Fodtrin hørtes paa Trappen; vi rejste os og gik hen til Døren.
Den store Dør blev aabnet og vor Aftensmad rakt os gjennem et lille
Hul i den indre Dør, som endnu var lukket, men tilsidst blev Nøglen
drejet om og Kaffekanden stukket ind. Ikke saa snart var Nøglen
drejet om, førend Døren blev slaaet op, og i et Øjeblik vare vi alle
tre ude af den og løb ned ad Trappen, ud gjennem Indgangen og hen
til Gaardsporten, medens Broder Phelps, som holdt paa
Fangevogteren, undgik at skade ham, hvorpaa vi fortsatte vort Løb over Gjærder
og Marker henimod Krattet, hvor vi ventede at finde vore Venner og
vore Heste.
Imidlertid blev der gjort Allarm i Staden, og Mange satte efter os,
Nogle tilhest og Andre tilfods, ledsagede af Hunde og medtagende
Skydevaaben og hvad Andet, de havde ved Haanden. Frihedens Flag
og dens Ørn vajede endnu stolt i det Fjerne, og under Ly af det
forekom det os, som om vore Nerver bleve styrkede ved hvert af
vore Trin.
Vi naaede vore Heste, bestege dem, og hurtigt rede vi ad Skoven
til, hver sin Vej. Da jeg kun havde redet et lille Stykke, blev jeg
af en ikke langt fra mig med Pistoler bevæbnet Mand raabt an, idet
han skreg: »Gud fordømme dig, stands, eller jeg skyder dig!« Jeg
foer dybere ind i Skoven, medens Forfølgeren tæt bagved mig
gjentog Raabet: »Gud fordømme dig, stands, eller jeg skyder dig,« indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
