Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
195
Hestene vare blevne rolige. Der var flere Medlemmer af Kongressen
iblandt Passagererne, som foresloge at indgive en Beretning om det
Skete til denne Forsamling, da de troede, at en saadan Daad vilde
blive belønnet af det Offentlige; men da de ved at erkyndige sig
om hans Navn erfarede, at det var Joseph Smith, »Mormon-Profeten«,
som de kaldte ham, hørte man ikke mere Noget til deres Ros,
Taknemmelighed eller Belønning.
Den 28de Nov. ankom Joseph og Dommer Higbee til Washington
og begave sig den følgende Dag til Præsident Van Burens Bolig, det
saakaldte Hvide Hus, hvor de mødte Præsidenten og bleve førte til
hans Audiensværelse. Her overrakte de ham deres
Anbefalingsskrivelser, og saa snart han havde læst en af dem, saa’ han paa dem
med et skummelt Blik og sagde: »Hvad kan jeg gjøre? Jeg kan Intet
gjøre for eder. Dersom jeg gjorde Noget, vilde jeg komme i Konflikt
med hele Staten Missouri.« De lode sig dog ikke afskrække heraf,
men begjærede en Undersøgelse og lode ham paa samme Tid vide,
at de ønskede at nyde deres konstitutionelle Rettigheder som andre
Borgere. Han lovede da at overveje, hvad han havde sagt, og
bemærkede, at han følte Medlidenhed med dem paa Grund af deres
Lidelser. Derpaa spurgte han dem, hvori de Helliges Religion adskilte sig
fra alle andre Religioner. Joseph forklarede ham Forskjellen og bar
et kraftigt Vidnesbyrd om dens Sandhed.
Præsident Van Buren gjorde ikke noget gunstigt Indtryk paa Joseph.
Han beskrev ham som »en lille lysladen Mand med blondt Haar og
almindelige Ansigtstræk. Han har et skummelt Aasyn og et fyldigt,
men uproportioneret Legeme, og for endelig at komme lige til Sagen,
han er saa fuld af ,Fordomme, (thi han bedømte vor Sag, førend
han flk undersøgt den), at det ikke var os muligt at bibringe ham
Sandhed«.
Efter deres Sammenkomst med Præsident Van Buren besøgte
Joseph og Dommer Higbee Kongressens Medlemmer fra Illinois og
overrakte dem deres Anbefalingsbreve etc. Disse vare i Almindelighed
tilbøjelige til at begunstige Joseph og de Helliges Sag, hvilket havde
sine gode Grunde. De Hellige, der vare flyttede til Illinois, vare
nemlig allerede talrige, og de Mænd eller det Parti, til hvis Gunst
deres Stemmer ved et Valg kastedes, vare visse paa at gaa af med
Sejren, eftersom de to store politiske Partier i Staten Illinois paa
den Tid vare omtrent lige stærke. De nævnte Kongresmedlemmer
vidste dette, og som Politikere laa det i deres Interesse at gjøre, hvad
de kunde, for de Hellige. De mødte derfor sammen og vedtoge, efter
nøje at have drøftet Sagen, at udfærdige en Memorial og Petition,
som ved Dommer Young, Senator for Illinois, skulde forelægges
Senatet. Man forventede derpaa, at Sagen med alle tilhørende
Dokumenter vilde blive henvist til den rette Komite og blive trykt; men
trods alle deres Anstrengelser og de tilvejebragte edelige Vidnesbyrd
og Dokumenter havde det dog ingen Virkning paa Kongressen.
Hverken Præsidenten, Senatet eller Repræsentanternes Hus vilde gjøre
Noget for at kalde Staten Missouri til Regnskab for de barbariske
Handlinger, som Indvaanerne af denne Ståt havde begaaet imod frie
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
