Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 200
Fader, Joseph Smith sen., Patriark for Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige. Han var den Første, som annammede Josephs
Vidnesbyrd, efter at han havde set Engelen, og han opmuntrede sin Søn
til at være trofast og udholdende med Hensyn til det Budskab, han
havde modtaget. Han blev døbt samme Dag, som Kirken blev
organiseret, nemlig den 6te April 1830. De Strabadser, han maatte
udholde i Missouri, paadrog ham en tærende Sygdom, hvoraf han døde
i en Alder af 69 Aar, 2 Maaneder og 2 Dage. I fysisk Henseende
var han en mærkelig Mand. Han var 6 Fod og 2 Tommer høj,
usædvanlig rank af Væxt og særdeles godt proportioneret. Hans
sædvanlige Vægt var hen ved 200 Pund, og han var meget stærk og altid
virksom. »I sine yngre Dage,« skriver Joseph, »var han bekjendt
som En, der var usædvanlig dygtig til at brydes, og med een
Undtagelse brødes han aldrig med Nogen uden at kunne kaste ham til
Jorden. Han var meget godgjørende og aabnede sit Hus for enhver
Trængende. Medens han var i Quincy i Illinois, underholdt han
Hundreder af de fattige Hellige, der havde taget deres Tilflugt der hen paa
Grund af Forfølgelserne i Missouri, og det uagtet han selv var
kommen der til uden Penge.«
Hans Ligbegængelse foregik den 15de, ved hvilken Lejlighed
følgende Tale blev holdt af Ældste Robert B. Thompson:
»Anledningen, som i Dag har bragt os sammen, er af en
overordentlig Vigtighed, thi det er ikke blot en enkelt Familie, som sørger
og græder over denne Mands Død, hvis højtidelige Ligbegængelse vi
i Dage overvære, men et helt Samfund, ja Tusinder ville i Dag sige:
»En Fader i Israel er hedengangen.«
Den Mand, som vi saa længe har agtet som Patriark, Fader og
Raadgiver, er ikke mere iblandt de Dødelige. Han har forladt sit
kjødelige Tabernakel og budt Farvel til den jordiske Skueplads; hans
Aand, der nu er fri, kan uhindret og frit bevæge sig i den Verden,
hvor de fuldkommede Retfærdiges Aander bo, og hvor Smerte og
Sygdom, Gjenvordighed og Død ikke kunne trænge ind.
Vore Venner, som vi have mistet, før denne vor ærværdige og
begrædte Fader bortkaldtes, vare Mænd og Kvinder, som gjorde os
Livet behageligt, og i hvis Selskab vi fandt megen Glæde; de ærede
den Kreds, hvori de bevægede sig, og vi vare knyttede til dem ved
Venskabets helligste Baand. Deres Dyder og Kjærlighed ville længe
mindes af den sørgende Enke, den utrøstelige Enkemand, de
grædende Børn og de næsten til Fortvivlelse sorgbetyngede Forældre,
samt af en talrig Skare Venner og Bekjendte. Lig Stjernerne paa
Firmamentet skinnede de til Ære baade for sig selv og Kirken i de
forskjellige Virkekredse, hvor Forsynet havde sat dem, og vi sørge
med de efterlevende Paarørende og kunne ikke tilbageholde vore
Taarer.
Men vi erkjende ved denne Lejlighed, at vi have lidt et
usædvanligt Tab, og følgelig røres vore Følelser i den højeste Grad. Om der
nogensinde levede et Menneske, som kunde gjøre Krav paa
Samfundets Hengivenhed og Tillid, saa var det denne vor elskede nu afdøde
Patriark. Hvis der nogensinde indtraf en Begivenhed, som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
