- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
201

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

201

vække Sorg i Menneskets Sjæl og bringe Taarerne til at flyde, saa
maa det visselig være en saadan sona denne; thi vi kunne i Sandhed
sige med Israels Konge: »Paa denne Dag er falden en Fyrste og en
stor Mand i Israel.« Han var en Mand, der var os inderlig dyrebar
og knyttet til vore Hjerter ved næsten uopløselige Baand. Han var
trofast mod sin Gud og Kirken, i hvilken som helst Stilling han
end beklædte, og under alle de forskjellige Omstændigheder, som
omgave ham i Livet.

Han var den Samme i Medgangens Dage, naar han var omgiven
af alle Livets Bekvemmeligheder, en smilende Børneflok og alle
huslige Glæder, som naar han, ligesom Patriarkerne i gamle Dage, kaldtes
til at forlade sin Fødestat for at drage om i fremmede Landsdele,
hvor han blev udsat for alle de Prøvelser og Forfølgelser, som de
Hellige maatte lide under, og som paaførtes dem af Mennesker, der
vare blottede for enhver moralsk og religiøs Følelse, og som viste
den samme Hensynsløshed mod det forsvarsløse Barn som mod den
bedagede Olding, hvis sølvfarvede Lokker og furede Kinder burde
have været et tilstrækkeligt Værn mod deres Grusomhed. Men han
kunde ligesom Paulus udbryde: »Jeg agter Intet, holder og ikke selv
mit Liv for dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med
Glæde,« og han viste ved hele sit Levnet og al sin Adfærd, at han
stedse var gjennemtrængt af en saadan Tanke.

Evangeliets Grundsætninger vare saa stærkt grundfæstede hos ham,
at de ej kunde rokkes eller omstyrtes ved Forfølgelsernes heftige
Storme eller ved Fattigdom, Nød og Gjenvordighed. Nej, takket være
Gud, hans Hus var bygget paa Klippen, og følgelig blev det
staaende fast og urokket midt under Elementernes Rasen.

Vor hedengangne Faders Liv var rigt paa vigtige Begivenheder, og
han tog virksom Del i det Sidste-Dages store Værk, idet han af de
gamle Profeter, som en Gang boede paa dette Fastland, var bleven
betegnet som dens Fader, hvem Herren havde lovet at oprejse i de
sidste Dage til at lede sit Folk Israel, og formedelst den Trofasthed,
Udholdenhed og uskrømtede Gudsfrygt, han i en lang Aarrække lagde
for Dagen, viste han sig værdig til en saadan Søn og en saadan
Familie som den, han nød den Lykke at være omringet af i sin
Dødsstund. De fleste af dem havde den Glæde at modtage hans
Velsignelse endnu paa hans Dødsleje.

Han var allerede over Livets bedste Aar, da Sandhedens Lys brød
ud over Jorden, og med Glæde hilsede han dets milde og forfriskende
Straaler. Han blev af den Almægtige valgt til at være et Vidne om
Mormons Bog. Fra den Tid af var Sandhedens Forkyndelse
Hovedformaal for alle hans Bestræbelser, og hans Sjæl var ganske
gjennemtrængt af Guds Riges Anliggender. Hans Hjerte var fyldt med
Kjærlighed mod Menneskenes Børn, og at udføre sin himmelske
Faders Villie var for ham mere end Mad og Drikke.

Ved sin egen og Families ufortrødne Flid havde han forskaffet sig
et Hjem i Staten New York, hvor han ligesom enhver anden
retskaffen og flittig Borger uden Tvivl havde haabet at nyde alle
Fredens og Frihedens Velsignelser. Men da Sandhedens Grundsætninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free