- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
207

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

207

havde selvfølgelig heri Kirkens Bedste for Øje. Disse Love, skriver
han, vare affattede efter saa frisindede Grundsætninger, at ethvert
Menneske trygt kunde leve under deres beskyttende Indflydelse uden
Hensyn til Religion eller Parti. Den tidligere omtalte John C. Bennett,
der nu var ankommen til Nauvoo og var bleven indlemmet i Kirken
dersteds, afsendtes til Springfield, Legislaturens Sæde i Illinois, som
de Helliges Befuldmægtigede, og allerede den 16de December s. A.
blev Loven for Nauvoos Indlemmelse i Staten som Kjøbstad
undertegnet af Guvernøren, efter først at være bleven vedtaget i begge
Huse. En Lov angaaende Nauvoo-Legionen og Staden Nauvoos
Universitet blev samtidig vedtaget.

Følgende »Proklamation til de Hellige i Adspredelsen« af Kirkens
Første Præsidentskab, dateret Nauvoo, den 15de Januar 1841, vil
give Læseren en Ide om Kirkens Tilstand og Udsigterne for Værkets
Fremme paa den Tid:

»Elskelige Brødre! Det Forhold, vi staa i til Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige, gjør det nødvendigt, at vi nu og da fremstille
Kirkens Tilstand og Udsigter og give saadanne Raad, som maatte
anses nødvendige for de Helliges Vel og egnede til at befordre deres
timelige og evige Lyksalighed.

Vi maa lykønske de Hellige paa Grund af den Fremgang, som
det store Sidste-Dages Værk nyder, thi det har ikke alene udspredt
sig til alle Kanter paa dette Kontinent, men ogsaa til Europa og til
Øerne i Havet, medens det fremdeles skrider fremad paa en Maade,
der ikke finder sin Lige i Historiens Aarbøger. Dette er saa meget
glædeligere, naar man tager i Betragtning, at der kun er hengaaet
en kort Tid, siden vi paa en ubarmhjertig Maade bleve drevne fra
Staten Missouri, efter at vi havde maattet udholde de skrækkeligste
Grusomheder og Forfølgelser. Den Gang forekom det Mange, at vor
Undergang var uundgaaelig, medens Sandhedens Fjender triumferede
og ved idelige Fornærmelser bestræbte sig for at forøge vore Lidelser.
Men Hærskarernes Herre var med os. Jakobs Gud var vor Tilflugt,
og vi bleve udfriede fra disse blodtørstige og ugudelige Menneskers
Hænder. I Staten Illinois fandt vi et Tilflugtssted og bleve venligt
modtagne af Saadanne, som fortjene Benævnelsen »Frie Mænd«. Det
er umuligt at opregne alle dem, der i vor Nød ædelmodigen rakte
os en hjælpsom Haand og ligesom den barmhjertige Samaritan gøde
Olie i vore Saar og med Gavmildhed bidroge til at afhjælpe vore
Fornødenheder, thi det synes som om samtlige Beboere i Quincy og
de fleste af Befolkningen i Illinois kappedes med hverandre i deres
Kjærlighedsbevisninger. Vi ville imidlertid omtale Guvernør Carlin,
Dommer Young, General Lech, Dommer Ralston, Hans
Velærværdighed Hr. Young, Oberst Henry N. Bushneil, John Wood, J. N. Morris,
S. M. Bartlett, Samuel Holmes og J. T. Holmes, hvilke længe ville
blive mindede af et taknemmeligt Samfund for deres udviste
Menneskekærlighed mod et lidende Folk; Mindet om deres Veldædighed
mod os er indpræget i vore Hjerter med uudslettelige Træk.

Ligeledes ville vi omtale denne Stats lovgivende Forsamling, der
uden Hensyn til de politiske Partier er kommen os til Hjælp og har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free