Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 234
aabenbares og Fremtidens Slør borttages, ville vi alle komme til at
erkjende, at al Jordens Dommer har handlet ret.
De Kristnes Tilstand efter Døden er et Emne, som har lagt Beslag
paa Filosofernes og de Gejstliges forenede Visdom og Kløgt, og det
er bleven en almindelig antaget Mening, at Menneskets Skjæbne
uigjenkaldeligt afgjøres ved Døden, og at det da bliver enten evigt
lykkeligt eller evigt ulykkeligt; at dersom et Menneske dør uden
Kundskab om Gud, bliver det evigt fordømt, uden nogen Formildelse
i dets Straf, Lindring i Pinen eller selv det mindste Haab om
Befrielse i Evighedernes Løb.
Hvor orthodox dette Princip end er, ville vi dog finde, at det staar
i Strid med den Hellige Skrifts Vidnesbyrd; thi vor Frelser siger:
»Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene; men Bespottelse
imod Aanden skal ikke forlades Menneskene, * * * hverken i denne
Verden, ej heller i den tilkommende« (Matt. 12: 31, 32), hvilket
klar-ligen antyder, at der gives Synder, som kunne tilgives i den
tilkommende Verden, ihvorvel Bespottelse imod den Helligaand ikke kan
tilgives. Peter siger, idet han taler om Frelseren, at han »gik bort
og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring, som fordum vare
gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noæ Dage«. (1 Pet.
3: 19, 20.)
Her have vi altsaa et Vidnesbyrd om, at Frelseren prædikede for
Aanderne i Fængslet — for Aander, der havde været fængslede lige
siden Noæ Dage. Og hvad prædikede han for dem? At de fremdeles
skulde blive der? Ingenlunde. Lad hans egne Ord afgjøre
Spørgsmaalet. »Han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de
Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, at
forkynde de Fangne, at de skulle lades løs, og at de Blinde skulle faa
Syn, at udlade Plagede i Frihed.« (Luke 4: 18.) Esaias siger: »Til
at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af
Fængsels Hus.« (Es. 42: 7.) Det er indlysende heraf, at han ikke blot gik
hen for at prædike for dem, men for at udfri dem af Fængslet. Idet
Esaias taler om de Straffedomme, der skulle ramme Jordens
Befolkning, siger han: »Landet skal aldeles rave som den Drukne, og
bort-flyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og
det skal falde og ikke staa op ydermere. Og det skal ske paa den
samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Højes Hær i det Høje
og Jordens Konger paa Jorden. Og de skulle samles tilhobe, som
Bundne samles til en Hule, og blive lukte i Fængsel; men de skulle
hjemsøges (besøges) mange Dage derefter.« (Es. 24: 20—22.)
Saaledes se vi, at Gud handler ens med alle Mennesker, og at
ligesom de, der levede før Syndfloden, havde deres Besøgelsesdag,
saaledes ville ogsaa de Personer, som Esaias her hentyder til, faa
deres Besøgelses- og Befrielsesdag efter at have været mange Dage i
Fængsel.
Den store Jehova kjendte alle de Begivenheder, der staa i
Forbindelse med Saliggjørelsens Plan, før Jorden rullede ind i
Tilværelsen, eller før »Morgenstjernerne sang af Glæde«; thi Fortid, Nutid
og Fremtid vare og ere for ham et evigt Nu. Han forudsaa Adams
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
