- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
238

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 238

Guds Rige er en Sag af fælles Interesse for Alle; vi ere alle
Lemmer af det samme Legeme; vi ere alle delagtige i den samme Aand,
ere døbte med den samme Daab og besjæles af det samme herlige
Haab. Zions Opbyggelse og Guds Riges Fremme er ligesaa meget
een Mands Pligt som en Andens; den eneste Forskjel bestaar deri,
at En er kaldet til at udføre een Pligt, og en Anden har en anden
Pligt at varetage; »men naar eet Lem lider, lide de alle; naar eet
Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med; og Øjet kan
ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov, eller Hovedet til
Fødderne: Jeg behøver eder ikke.« Parti-Interesser, personlige Følelser
og egenkjærlige Hensigter bør altsammen lægges tilside — vi bør
alle gaa op i det store fælles Værk.

Zions Opbyggelse er en Sag, som har været af stor Interesse for
Guds Folk i enhver Tidsalder; det er et Emne, som Ypperstepræsterne,
Profeterne og Kongerne have omhandlet med øjensynlig Glæde; de
have med Længsel skuet hen til den Dag, paa hvilken vi nu leve,
og inspirerede af salig Fryd have de beskrevet, besunget og profeteret
om denne vor Dag, men de maatte dø uden at opleve den. Vi ere
det begunstigede Folk, hvem Herren har udkaaret til at opbygge det
Sidste-Dages Rige; det er bleven os forundt at skue, at deltage i og
at fremme Tidernes Fyldes Husholdning, i hvilken Gud vil samle
alt det, som er i Himmelen og paa Jorden, til eet, da Guds Hellige
skulle indsamles fra alle Jordens Nationer, Stammer og Folk, da
Jøderne skulle indsamles til deres Land og de Ugudelige ødelægges,
som Profeterne have sagt. Guds Aand vil hvile over hans Folk,
medens den vil blive unddragen de øvrige Nationer; og alle Ting, det
være sig i Himmelen eller paa Jorden, ville blive forenede til eet i
Kristo. Præstedømmet i Himmelen vil forene sig med Præstedømmet
paa Jorden. Hans Naade vil hvile over os, og vore Børn ville staa
op og velsigne vort Navn, ja endnu ufødte Slægter ville med
taknemmelig Glæde skue tilbage paa vort Arbejde, vor Opofrelse, vore
Trængsler og vore Lidelser, * * * da vi virkede saa utrættelig for at
grundfæste det Værk, der er bestemt til at nedbryde Mørkets Magt,
rense Jorden og frelse hele Menneskeslægten.«

»Onsdag den 4de,« skriver Joseph, »tilbragte jeg i mit
Privatkontor (saaledes kaldet, fordi jeg her opbevarer mine hellige Skrifter
og Oversættelser af gamle Oldtidsoptegnelser) i Raad med James
Adams, Hyrum Smith, Newel K. Whitney, George Miller, Brigham
Young, Heber C. Kimball og WTillard Richards. Jeg belærte disse
Brødre om Præstedømmets Orden, forrettede Tvætninger, Salvelser og
Begavelser, og meddelte Nøgler, henhørende til det Aaronske
Præstedømme og derefter igjennem alle Grader til den højeste Orden i det
Melkisedekske Præstedømme, samt belærte dem om de
Grundsætninger, hvorved ethvert Menneske kan sikre sig en Fylde af de
Velsignelser, der ere beredte for den Førstefødtes Menighed, og naa en
evig Plads i Elohims Nærværelse. I dette Raad blev den gamle Orden
indført for første Gang i disse sidste Dage. Disse Belærelser vare af
en aandelig Beskaffenhed og kun bestemte for dem, som kunne fatte
aandelige Ting. Og det, som blev disse Mænd meddelt, vil i Tidens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free