Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 254
var det vanskeligt for mig at føre en fortrolig Samtale med ham.
Jeg spurgte ham imidlertid, om han ventede, at Messias skulde
komme direkte fra Himmelen, eller om han skulde fødes af en
Kvinde paa Jorden, hvortil han svarede, at han ventede, han skulde
fødes af en Kvinde af Davids Slægt. »Naar venter De, dette vil ske?«
»Vi have længe imødeset denne Begivenhed og leve nu i bestandigt
Haab om hans Komme.« »Tror De paa eders Nations Gjenindsættelse
i eders Fædres Land, det saakaldte Forjættelsens Land?« »Vi haabe
det,« var Svaret. Derpaa tilføjede han: »Vi tro, at mange Jøder ville
samles til Jerusalem og gjenopføre Staden, bygge et Tempel til den
Allerhøjestes Navn og gjenoptage vor gamle Gudsdyrkelsesmaade.
Jerusalem skal være vor Nations Hovedstad, vort Foreningspunkt og
et Banner for vor nationale Tilværelse; men vi tro ikke, at alle
Jøder skulle drage der hen, thi Stedet kan ikke rumme alle. Nu
samles de der næsten stadig,« sluttede han. Jeg fortalte ham, at jeg
havde skrevet en Adresse til Jøderne og var i Færd med at besørge
den offentliggjort i hans eget Modersmaal (Hollandsk), og naar jeg
fik den færdig, vilde jeg forære ham et Exemplar. Han takkede for
dette Bevis paa Højagtelse, og jeg sagde ham Farvel. Kort efter lod
jeg trykke 500 Exemplarer af Adressen og afleverede et i
Overrabbinerens Hjem; da han ikke selv var tilstede, fik jeg ikke Lejlighed
til at tale med ham.
Efter en Uges Ophold i nævnte By tog jeg med Diligencen til
Amsterdam — en Tur paa omtrent syv Timer. Rotterdam er en
smuk Stad med over 80,000 Indbyggere. Gadernes Renlighed, den
antike Bygningsmaade, Husenes overordentlige Højde, de talrige Træer,
hvormed den er prydet, og den store Mængde Kanaler, hvoraf næsten
enhver Del af Staden gjennemskjæres, og som befærdes af Fartøjer
fra de forskjelligste Zoner, alt dette, tilligemed meget Andet, som
jeg ikke omtaler, giver denne Stad et ejendommeligt Udseende, der
ej kan sammenlignes med noget andet Sted, hvor jeg har været,
naar undtages Amsterdam. De fleste Forretningsmænd her tale en
Smule Engelsk, nogle endog flydende. * * *
Paa Rejsen til Amsterdam passerede vi en meget net By ved Navn
Haag, Kongen af Hollands Residensstad. Jeg saa’ Paladset, der var
bevogtet af Militære baade tilhest og tilfods. I Pragt stod det langt
tilbage for Buckingham-Paladset i London, men Stadens smukke
Parkanlæg og maleriske Omgivelser har jeg ingensteds set Mage til.
I Amsterdam opholdt jeg mig kun halvandet Døgn. Jeg aflagde
Besøg hos Overrabbineren, men han var bortrejst, og efter at have
afleveret en hel Del af mine Adresser i hans Bolig til ham og hans
Menighed tog jeg med Diligencen til Arnhem ved Rhinen og
fortsatte Rejsen samme Aften pr. Dampskib til Mainz. Befordringen med
Dampbaad og Diligence er næsten billigere her end i de Forenede
Stater. Vi vare tre Dage om at sejle op ad Floden til Mainz.
Holland og den tilgrænsende Del af Preussen ere meget låve og
flade Landstrækninger. Fransk og Tysk tales hele Vejen langs Rhinen,
men kun lidt Engelsk. Rhinen er i Størrelse omtrent som Ohio nær
dennes Munding, hvor den forener sig med Mississippi-Floden. Dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
